
Seniorbofællesskabet Præstefælledvej – Taarnby
Der opføres 28 almene ældreboliger og fælleshus på Præstefælledvej i Taarnby.
I bofællesskabet har beboerne hver deres individuelle bolig og et fælleshus i midten. Når OK-Fonden bidrager til etableringen af nye seniorbofællesskaber, deltager de kommende beboere i et spændende, indledende arbejde omkring det fysiske og sociale miljø i bofællesskabet, så der skabes et fælles værdigrundlag og nye venskaber.
For at sikre den bedst mulige sammensætning i bofællesskabet, tages der hensyn til alder, køn, par og singler, når boligerne fordeles. På den måde sikrer man et godt og attraktivt aldersgennemsnit i gruppen – og mulighed for dynamisk udskiftning over tid.

