
Seniorbofællesskab på Mælkevej i Svenstrup, Slagelse Kommune
Der er én bolig ledig i bofællesskabet på 105 m2. Huslejens niveau er på 9.400 kr. pr. måned
Ring gerne på 51 29 23 92, hvis du kunne være interesseret.
OK-Fonden i samarbejde med Taarnborg Lokalråd og Slagelse Kommune taget initiativ til et nyt seniorbofællesskab på Mælkevej i Svenstrup.
Projektet omfatter 20-25 boliger i ét plan og et fælleshus, som bliver hjertet i seniorbofællesskabet. Bofællesskabet bliver placeret i smukke, grønne omgivelser i et nyt boligområde i den nordlige ende af Mælkevej.

I bofællesskabet har beboerne hver deres individuelle bolig og et fælleshus i midten. Når OK-Fonden bidrager til etableringen af nye seniorbofællesskaber, deltager de kommende beboere i et spændende, indledende arbejde omkring det fysiske og sociale miljø i bofællesskabet, så der skabes et fælles værdigrundlag og nye venskaber.

Bofællesskabet er klar til indflytning i oktober 2023.
For at sikre den bedst mulige sammensætning i bofællesskabet, tages der hensyn til alder, køn, par og singler, når boligerne fordeles. På den måde sikrer man et godt og attraktivt aldersgennemsnit i gruppen – og mulighed for dynamisk udskiftning over tid.
