Mennesker mad & måltider

Måltidets betydning

For uden at holde os i live og sunde og raske, så spiller mad og måltider en vigtig rolle overalt i vores sociale liv. Måltidet forener mennesker og understreger hverdagens fællesskaber som noget regelmæssigt tilbagevendende. Samtidig markerer det særlige lejligheder, som har betydning for os og vores velbefindende. Fællesskab kan give os lyst til mad og lyst til livet.

På Dronning Anne-Marie Centret elsker vi mad, og vi lægger stor vægt på både tilberedning, smag, udseende, anretning og et godt værtskab, når den lækre mad serveres.

Citater af Ann-Britt, køkkenmedarbejder:

”Det betyder rigtig meget for dem, der skal spise maden, at de får appetit. Når man får glæden og appetitten, så smager det bare godt, og så bliver man glad.”

Måltidet i forfald?

Det har i de senere årtier været en almindelig antagelse, at måltidet mange steder er under opløsning, og at de fællesskaber, som måltidet traditionelt skaber, dermed er i fare for at forsvinde.

I en dansk debatbog skriver Johannes Andersen om begrebet “spisning i forbifarten”. Begrebet har sin parallel i det amerikanske begreb grazing, som betegner det fænomen, at moderne mennesker spiser ligesom dyr, der græsser lidt på må og få, når de bliver sultne eller støder på mad. I bogen ser Andersen “spisning i forbifarten” som et udtryk for den individualisering, der præger det moderne familieliv. De travle familiemedlemmer sætter sig ikke samlet til et måltid, men spiser uafhængigt af hinanden.

På Dronning Anne-Marie Centret går vi den modsatte vej. Vi forsøger altid opmuntre vores beboere til at deltage i fællesspisning i spisestuen, så de så vidt muligt undgår at sidde alene i deres egen bolig og spise på må og få.

Ifølge Andersen er der et modsvar til den travle grazing: “Det gode, hyggelige måltid” – det særlige måltid hvor man samles og sætter god, hjemmelavet mad på bordet.

Det er præcis det, vi forsøger at efterleve på Dronning Anne-Marie Centret.

”Jeg lægger stor vægt på, at maden smager af noget. At vi altid sikrer os, at maden er tilsmagt, så den får den bedst mulige smag”

Måltidet og fællesskabet

Måltider er sociale begivenheder, som bringer mennesker sammen, og som åbner muligheden for, at den enkelte kan opleve sig som knyttet til de andre. Som en del af et fællesskab.

Den tyske filosof og sociolog, Georg Simmel, skriver om det særlige ved det at spise sammen: Personer, der ikke har særlige fælles interesser, kan finde hinanden ved et fælles måltid.

Som omsorgsgiver er det særlig interessant, da flere ældre oplever ensomhed, når de flytter på plejecenter. Man ved, at hvis ældre mennesker er ensomme og isolerede, så holder de op med at spise ordentligt, og de bliver inde i deres boliger, så de hverken får ordentlig næring, motion eller kontakt med andre.

Vi har på Dronning Anne-Marie Centret stort fokus på at skabe hyggelige og trygge rammer omkring måltidet med et godt værtskab, hvor vi samles i et fællesskab og nyder maden sammen som en familie. Alt sammen i projektets ånd.

Projektet, som Dronning Anne-Marie Centret deltager i, drejer sig både om tilblivelsen og kvaliteten af maden, om værtsskabet ved måltiderne, og om helt nye initiativer og samarbejder omkring måltidet. Vi håber, at projektet kan være med til at give beboerne lyst til fællesskabet og lidt ekstra smag for maden.

”Vi gør også rigtig meget ud af, at gratinkosten har smag, at det bliver flot anrettet på tallerkenen, og at det er til glæde for de beboere, som skal spise specialkosten.”

Måltidet tilpasses alle

Af forskellige årsager kan man have udfordringer med at spise almindelig tilberedt kost, men det har vi også en løsning på her i huset, nemlig speciel hjemmelavet gratin- og dysfagikost. Det er vigtigt for os, at alle har muligheden for at få god, lækker mad, som smager og syner af noget. Det skal være næringsrigt og vi tilpasser maden individuelt efter vores beboeres behov.

Samtidig lægger vi stor vægt på, at man har muligheden for at spise i fællesskab med andre, også selvom man får noget andet at spise.

”Vi har jo 60-70 % økologi her i køkkenet, og vi bestræber os rigtig meget på at lave mad ud fra årstidernes frugt og grønt”

På Dronning Anne-Marie Centret har vi haft besøg af rådgivere fra Københavns Madhus som en del af projektet. Sammen med Københavns Madhus vil vi arbejde med mulige udviklingsområder ud fra fem kulinariske løfter:

• Lige til at spise
• Rå varekvalitet
• Respekt for måltider
• Den rette mad
• Ansvar og arbejdsglæde

Hertil har vi i huset udarbejdet 10 bud, som sammen med de fem kulinariske løfter, skal være med til at skabe endnu mere fokus på maden, serveringen og værtskabet.

OK-Fonden tror på, at når mennesker har selvbestemmelse og kan spise mad, de virkelig har lyst til, så øges livskvaliteten og sundheden. På Dronning Anne-Marie Centret har vi et aktivt kostråd med deltagelse af interesserede beboere. I kostrådet diskuteres maden, og der gives ris og ros samt fremtidige madønsker. Hver afdeling kan en gang om måneden selv vælge, hvilken varm aftensmad de ønsker.

Ros til medarbejderne

Vi har mange medarbejdere i huset, som gør en kæmpe indsats for, at dette overhovedet kan blive en realitet.  Det er specielt køkkenet, der står for tilberedningen af maden, som skal have et kæmpe skulderklap. De knokler hver dag for at lave den dejligste mad til hele huset. Personalet på afdelingerne og i aktivitetscentret gør en stor indsat i form af anretning, servering og værtskab, og de skal også have en kæmpe ros med på vejen.

Vi elsker at lave mad, og vi vil på Dronning Anne-Marie Centret blive ved at lægge stor vægt på måltidet og fællesskabet, så alle får lyst til mad og lyst til at leve livet – hele livet.