fbpx

Beboer

Livet på Dronning Anne-Marie Centret

Når du bor på Dronning Anne-Marie Centret, så bestemmer du helt selv, hvad du har lyst til at foretage dig. Vi vil altid være der for dig, og vi står klar med en hjælpende hånd eller en snak. Det er vigtigt for os, at værdierne leves ud: Glæde, værdighed, respekt, engagement og fællesskab.

Nogle har en forestilling om, at det er kedeligt og ensomt at flytte på plejecenter. Det mener vi bestemt ikke, at det skal være. Du behøver ikke at stoppe med det, som du tidligere har interesseret dig for og foretaget dig i dit liv. På Dronning Anne-Marie Centret har vi fokus på, hvad der gør dig glad, og vi engagerer os i din dagligdag.

Huset summer af liv, og der er hver dag masser af aktiviteter og tilbud, som du frit kan deltage i. Blandt andet træningstilbud, jævnlige ture ud af huset, aktivitetscentrets daglige aktiviteter og meget mere.


Hvis der er noget, som betyder noget helt specielt for dig, vil vi gøre, hvad vi kan, for at du kan fortsætte med at foretage dig netop det, som bringer dit smil frem. Eller i hvert fald noget, som minder om det.

Vi er klar til at hjælpe dig med at få fyldt din dagligdag med de ting, som betyder meget for dig. Livet skal leves – hele livet.

Livets afslutning

OK-Fondens vision er, at Livet skal leves – hele livet.

Vi ved, at også livets afslutning er mindst lige så vigtigt at få tilrettelagt og taget hånd om. Præcis på den måde, det enkelte menneske eller familien ønsker det.

Derfor er livets afslutning en lige så væsentlig del af OK-Fondens fokus, som visionen om, at Livet skal leves – hele livet. Vi vil meget gerne i dialog med hver enkelt beboer og familien om tilrettelæggelsen af den sidste tid.

Vi har gennem den seneste tid styrket vores medarbejderes faglighed og fokus på dette område, hvor vi altid står til rådighed med nærvær og høj faglighed. Vi sikrer den størst mulige tryghed helt frem til livets afslutning og for pårørende i tiden deromkring og efter.

Vi ved, at emnet kan være svært at tale om, og vi respekterer derfor, at man skal have lyst og være klar til at tale om det. I må derfor gerne fortælle os, hvordan vi bedst kan tilrettelægge den dialog sammen med jer.