Onsdag den 29. oktober deltog ti engagerede socialpædagoger fra Enghaven i en spændende konference hos Socialpædagogerne (SL) i Silkeborg. Temaet for dagen var traumer – et område, som fylder mere og mere i vores faglige hverdag.

Kurset blev afholdt af Janne Østergaard Hagelquist fra Center for Mentalisering. Janne er uddannet psykolog, forfatter og en af landets førende kapaciteter inden for mentalisering og traumeforståelse. Hun har i mange år arbejdet med både børn, unge og voksne, der har oplevet omsorgssvigt og traumer, og hun formidler sin viden med en smittende faglig begejstring.

Dagen bød på indsigtsfulde oplæg og mange refleksioner om, hvordan traumer påvirker både adfærd, relationer og følelsesliv – og hvordan vi som fagpersoner bedst kan møde mennesker med traumeerfaringer med forståelse, nysgerrighed og ro.

Der blev skabt rum til både eftertanke og dialog, og selv efter en lang dag fortsatte snakken livligt i bussen på vej hjem mod Horsens. Det vidner om, hvor relevant og vedkommende emnet er i vores arbejde på Enghaven.

Et stort tak til SL for at tage initiativ til konferencen – og til Janne for en inspirerende dag fyldt med viden, indsigt og nye perspektiver.