Fredag den 31. oktober fejrede vi 25-års jubilæum for en af Enghavens helt centrale figurer – Anita Heineth, vores dygtige administrationsmedarbejder.

Anita er ofte det første ansigt, man møder her på Enghaven, og hun er lidt af en blæksprutte med fingeren på pulsen, når det gælder alt, hvad der foregår i huset og organisationen.

Med sine mange år på Enghaven ved Anita stort set alt, hvad der er værd at vide – både om fortiden, nutiden og fremtiden. Og man skal ikke stille mange spørgsmål, før hun med et smil finder billeder frem og fortæller historier fra “de gode gamle dage”.

Vi ønsker Anita et stort tillykke med jubilæet!

Christina og Anette, chefer på Enghaven holdte tale for Anita.