Fredag d. 16. januar var der fest på Hansted Kloster. Vi markerede to flotte milepæle, Casper Klærke og Sabrina Kjeldal, som begge arbejder på klosteret har været ansat på OK-Fonden Enghaven i 15 år.

Casper startede sin rejse d. 15. januar 2011, Sabrina fulgte efter d. 1. februar 2011. At de har været på en rejse, er ikke blot en hyppigt brugt floskel, men beskriver meget fint hvordan ens liv på Enghaven kan udfolde sig. Både Casper og Sabrina har været ansat på en række forskellige afdelinger, med forskellige roller og ansvarsområder. De har tilmed været ansat på 3 afdelinger til sammen, som ikke længere eksistere. Det vidner om en organisation som altid er i bevægelse og udvikling.

Med 15 år i baggagen på Enghaven har Casper og Sabrina etableret mange gode relationer, og de er kendte ansigter i de fleste af vores afdelinger. Derfor var der mange fremmødte for at hjælpe med at fejre dem begge. Der blev holdt taler på kryds og tværs, chefer, ledere og medarbejdere. Alle havde noget på hjerte og rosende ord til de to jubilarer.

Kæmpe stort tillykke til dem begge, tak for de 15 år. Vi glæder os til de næste 15.

Vi forsøger altid at tilpasse os de behov som opstår i vores samfund, og tilpasser vores tilbud efter de beboere som bor her hos os. Ingen mennesker er ens, og derfor er vi nødt til hele tiden at være i bevægelse for at holde os ajour og relevante. Det betyder at vores organisation er meget levende, hvilket også afspejler sig på vores medarbejdere. Vi forsøger nemlig altid at skabe et godt matche imellem vores medarbejdere kompetencer og vores organisations behov. Det er bl.a. derfor vi oplever så høj anciennitet hos vores medarbejdere, hvilket dagens to 15-årsjubilæer også vidner om.

 Helt i Casper og Sabrinas – Og Hansted Klosters – ånd, så var det hele ikke bare pænt og formelt.

Der var derfor også plads til skæve indspark, bl.a. en intern konkurrence om hvis mund der kan rumme flest flødeboller på én gang.