Dr. Anne-Marie Centret / Artikler / Arkiver for thomas

OL på Frederiksberg

På Dronning Anne-Marie Centret venter vi ikke fire år på den næste – vi afholder De Olympiske Lege hvert år.

Få måneder efter at jeg var startet på Dronning Anne-Marie Centret i februar 2015, der nærmede vi os den store årlige begivenhed i træningssalen.

De Olympiske Lege, også kaldet OL er en årligt tilbagevendende begivenhed på Dronning Anne-Marie Centret. Her samler vi hele huset: afdelingerne, aktivitetscentret og bostedet Græsplænen. Vi opdeler os i hold og dyster i discipliner om at vinde flest point, at have den bedste udklædning og i at have den bedste slagsang. OL samler hele huset i et stort fællesskab, hvor energien, glæden og begejstringen bobler.

OL har udviklet sig i de seneste tre år, efter vi i 2015 besluttede at give året et tema. Det første år var det begrænset, hvad vi kunne nå at stable på benene. Dog klædte vi terapeuter fra træningssalen os ud som de græske guder fra Olympen. Vi havde sendt indbydelser ud om OL og fejring af guderne og et efterfølgende festmåltid med lækker mad. OL fik en større sammenhæng, og vi fandt ud af, at så lidt som en udklædning kunne øge humøret, smilene og stemningen betydeligt. Næste års OL skulle vise sig at blive endnu bedre!

I 2016 drog vi til Eventyrland. Som noget nyt passede de otte aktiviteter, som holdende skulle dyste i, nu til årets tema. Huset summede af magi, feer, trolde og magiske eventyr i alle afskygninger. Der skulle stables en så høj bog-bønnestage som muligt, laves smagstest med Hans og Grete og kaste så langt som muligt med Rapunzels gyldne hår.

Året efter gentog vi succesen. OL havde atter et overordnet tema: Det Vilde Vesten. Der var quiz om Det Vilde Vesten, der blev fanget vilde heste med lassoer og skudt bisonokser med spyd. Guldfeberen steg i huset, og der blev gravet efter guld. Der blev kastet efter baked beans dåser, og jernbanen blev anlagt gennem Amerika. Som noget nyt det år var der endnu større fokus på inddragelse af beboerne, aktivitetsbrugerne og medarbejderne. Der blev gjort meget ud af udklædning og slagsang. Det førte til at huset på dagen var proppet med vilde indianere og cowboys, og sang og kampråb gav genlyd på gangene.

I 2018 var temaet Europa. Hvert hold skulle repræsentere et land, hver aktivitet skulle handle om et af disse lande, og udklædning og slagsang skulle matche det land, holdet fik. For at aktivere hele huset, arrangerede vi en lodtræknings-dag, hvor beboere fra hver afdeling og aktivitetsbrugere, trak lod om, hvilket land de skulle repræsentere. Hvert hold fik en måned til at forberede udklædning og slagsang. I stedet for at OL var en enkelt dags-begivenhed og blev arrangeret af få personer, strakte det sig over en hel måned. Spændingen steg, og til sidst kulminerede det hele i et heldags-OL-arrangement. Alt sammen i et stort fællesskab med sved på panden, smil, god mad, fest og farver.

Dr. Anne-Marie Centret / Artikler / Arkiver for thomas

Mennesker mad & måltider

“Mennesker, mad og måltider” er et udviklingsprojekt med fokus på, hvordan OK-Fondens plejehjem kan udvikle metoder, kultur og samspil med andre fællesskaber omkring måltider. Medarbejderne skal kunne støtte beboerne til at spise den mad, de har lyst til og behov for, så deres sundhed og livskvalitet øges.

Måltidets betydning

For uden at holde os i live og sunde og raske, så spiller mad og måltider en vigtig rolle overalt i vores sociale liv. Måltidet forener mennesker og understreger hverdagens fællesskaber som noget regelmæssigt tilbagevendende. Samtidig markerer det særlige lejligheder, som har betydning for os og vores velbefindende. Fællesskab kan give os lyst til mad og lyst til livet.

På Dronning Anne-Marie Centret elsker vi mad, og vi lægger stor vægt på både tilberedning, smag, udseende, anretning og et godt værtskab, når den lækre mad serveres.

Citater af Ann-Britt, køkkenmedarbejder:

”Det betyder rigtig meget for dem, der skal spise maden, at de får appetit. Når man får glæden og appetitten, så smager det bare godt, og så bliver man glad.”

Måltidet i forfald?

Det har i de senere årtier været en almindelig antagelse, at måltidet mange steder er under opløsning, og at de fællesskaber, som måltidet traditionelt skaber, dermed er i fare for at forsvinde.

I en dansk debatbog skriver Johannes Andersen om begrebet “spisning i forbifarten”. Begrebet har sin parallel i det amerikanske begreb grazing, som betegner det fænomen, at moderne mennesker spiser ligesom dyr, der græsser lidt på må og få, når de bliver sultne eller støder på mad. I bogen ser Andersen “spisning i forbifarten” som et udtryk for den individualisering, der præger det moderne familieliv. De travle familiemedlemmer sætter sig ikke samlet til et måltid, men spiser uafhængigt af hinanden.

På Dronning Anne-Marie Centret går vi den modsatte vej. Vi forsøger altid opmuntre vores beboere til at deltage i fællesspisning i spisestuen, så de så vidt muligt undgår at sidde alene i deres egen bolig og spise på må og få.

Ifølge Andersen er der et modsvar til den travle grazing: “Det gode, hyggelige måltid” – det særlige måltid hvor man samles og sætter god, hjemmelavet mad på bordet.

Det er præcis det, vi forsøger at efterleve på Dronning Anne-Marie Centret.

”Jeg lægger stor vægt på, at maden smager af noget. At vi altid sikrer os, at maden er tilsmagt, så den får den bedst mulige smag”

Måltidet og fællesskabet

Måltider er sociale begivenheder, som bringer mennesker sammen, og som åbner muligheden for, at den enkelte kan opleve sig som knyttet til de andre. Som en del af et fællesskab.

Den tyske filosof og sociolog, Georg Simmel, skriver om det særlige ved det at spise sammen: Personer, der ikke har særlige fælles interesser, kan finde hinanden ved et fælles måltid.

Som omsorgsgiver er det særlig interessant, da flere ældre oplever ensomhed, når de flytter på plejecenter. Man ved, at hvis ældre mennesker er ensomme og isolerede, så holder de op med at spise ordentligt, og de bliver inde i deres boliger, så de hverken får ordentlig næring, motion eller kontakt med andre.

Vi har på Dronning Anne-Marie Centret stort fokus på at skabe hyggelige og trygge rammer omkring måltidet med et godt værtskab, hvor vi samles i et fællesskab og nyder maden sammen som en familie. Alt sammen i projektets ånd.

Projektet, som Dronning Anne-Marie Centret deltager i, drejer sig både om tilblivelsen og kvaliteten af maden, om værtsskabet ved måltiderne, og om helt nye initiativer og samarbejder omkring måltidet. Vi håber, at projektet kan være med til at give beboerne lyst til fællesskabet og lidt ekstra smag for maden.

”Vi gør også rigtig meget ud af, at gratinkosten har smag, at det bliver flot anrettet på tallerkenen, og at det er til glæde for de beboere, som skal spise specialkosten.”

Måltidet tilpasses alle

Af forskellige årsager kan man have udfordringer med at spise almindelig tilberedt kost, men det har vi også en løsning på her i huset, nemlig speciel hjemmelavet gratin- og dysfagikost. Det er vigtigt for os, at alle har muligheden for at få god, lækker mad, som smager og syner af noget. Det skal være næringsrigt og vi tilpasser maden individuelt efter vores beboeres behov.

Samtidig lægger vi stor vægt på, at man har muligheden for at spise i fællesskab med andre, også selvom man får noget andet at spise.

”Vi har jo 60-70 % økologi her i køkkenet, og vi bestræber os rigtig meget på at lave mad ud fra årstidernes frugt og grønt”

På Dronning Anne-Marie Centret har vi haft besøg af rådgivere fra Københavns Madhus som en del af projektet. Sammen med Københavns Madhus vil vi arbejde med mulige udviklingsområder ud fra fem kulinariske løfter:

Lige til at spise
Rå varekvalitet
Respekt for måltider
Den rette mad
Ansvar og arbejdsglæde

Hertil har vi i huset udarbejdet 10 bud, som sammen med de fem kulinariske løfter, skal være med til at skabe endnu mere fokus på maden, serveringen og værtskabet.

OK-Fonden tror på, at når mennesker har selvbestemmelse og kan spise mad, de virkelig har lyst til, så øges livskvaliteten og sundheden. På Dronning Anne-Marie Centret har vi et aktivt kostråd med deltagelse af interesserede beboere. I kostrådet diskuteres maden, og der gives ris og ros samt fremtidige madønsker. Hver afdeling kan en gang om måneden selv vælge, hvilken varm aftensmad de ønsker.

Ros til medarbejderne

Vi har mange medarbejdere i huset, som gør en kæmpe indsats for, at dette overhovedet kan blive en realitet. Det er specielt køkkenet, der står for tilberedningen af maden, som skal have et kæmpe skulderklap. De knokler hver dag for at lave den dejligste mad til hele huset. Personalet på afdelingerne og i aktivitetscentret gør en stor indsat i form af anretning, servering og værtskab, og de skal også have en kæmpe ros med på vejen.

Vi elsker at lave mad, og vi vil på Dronning Anne-Marie Centret blive ved at lægge stor vægt på måltidet og fællesskabet, så alle får lyst til mad og lyst til at leve livet – hele livet.

Dr. Anne-Marie Centret / Artikler / Arkiver for thomas

Meget mere end et drivhus

På Dronning Anne-Marie Centret har beboerne ønsket, at vi skal være mere selvforsynende, og idéen om et drivhus/orangeri er blevet drøftet flere gange. Nu bliver det til virkelighed! Og drivhuset kommer til at bidrage med meget mere end agurker og tomater.

På Dronning Anne-Marie Centret er der en stor åben have, som benyttes flittigt både forår, sommer og efterår. Haven er en del af Solbjerg Have, og der er fri adgang ud til de andre boliger i området, da haven ikke er lukket af.

Dronning Anne-Marie Centret har haft flere tiltag for at skabe hjemlighed og genkendelse. Vi fik blandt andet doneret en campingvogn, hvor der kunne drikkes kaffe om sommeren, og beboerne kunne opleve feriestemning.

Der er anlagt en lille urtehave i nogle betonkummer, hvor beboerne har deltaget aktivt, blandt andet med kartoffelopgravning.

Et helårs udflugtssted

Der har længe været et ønske om, at haven godt kunne udnyttes endnu mere og helst hele året rundt.

Et stort drivhus blev rigtig aktuelt, da en af husets beboere, Inger Margrethe, generøst donerede et flot beløb til opførelse af det ønskede udflugtssted. Senere donerede Trafikstyrelsen yderligere et flot beløb, og drømmen blev en realitet.

Naturens kraft
Igennem etableringen af husets lille urtehave oplever vi, hvad naturen kan gøre for mennesker med en demenssygdom, som flere af beboerne i huset er ramt af. En af beboerne er med til at passe planterne i urtehaven, og medarbejderne oplever, at når de er ude i haven, så får han sproget tilbage og kan fortælle om barndomsminder, hvilket han ellers ikke kan til daglig.

Betydningen af sansestimulering

Et drivhus er perfekt til sansestimulering. Hjernen har behov for informationer fra sanserne, der hjælper os til at forstå vores egen krop og verden omkring os. Det er særlig vigtigt for demensramte og gør det muligt at bruge kroppen og sproget mere effektivt og målrettet.

Rammerne i et drivhus er perfekte til sansestimulering. Det er fuldt af farver og dufte, og man kan smage, røre ved og kigge på de forskellige planter, urter, frugter og grøntsager. Et drivhus vil for flere kunne skabe en følelse og atmosfære af hjemlighed og udnytte lysets betydning for vores humør og velbefindende. Dertil kan kontakten til naturen vække gamle minder.

Drivhuset vil komme alle beboerne til gode ved at bidrage med lækre sager til køkkenet, så vi både kan sylte og servere friske, hjemmedyrkede urter til maden. Og drivhuset vil kunne forlænge udelivet og fungere som et refugium for alle beboere, og ikke mindst mennesker med en demenssygdom.