fbpx

Mød Laura

Mine yndlingsaktiviteter er banko og lektiecafé. Det var en anden beboer, som fik mig i gang med banko. Vi skiftes til at råbe op, og det har været fedt for mig, for jeg har haft problemer med tal og matematik. Selvom man kan have en hård dag, så er det bare hyggeligt, og det kan være opløftende at komme over og være med, for der er næsten altid god stemning. Og der er selvfølgelig gevinster og sidegevinster. 

I lektiecaféen er vi så heldige, at en af medarbejderne er uddannet skolelærer. Vi arbejder meget med matematik. Det er rart at komme i gang. Det var egentlig, fordi jeg begyndte at tænke på uddannelse, og det er nogle år siden, jeg har gået i skole. Så jeg ville gerne have matematikken genopfrisket.