fbpx

Mød Cecilie

Det er vigtigt for mig at blive hørt. Ellers kan man godt føle, at man bare bliver placeret. Jeg synes, vi har god indflydelse på det hele her på Arresødal Slot. Jeg tror, at de fleste ved, at hvis der er et problem, så kan vi enten komme til personalet eller komme direkte ind til Le, som er chef. Så skal hun nok finde tid til os. Vi har også vores beboermøder, hvor tingene bliver taget videre til Le.  

Vi er 21 beboere, som er forskellige, så der opstår selvfølgelig problemer. Man er måske ikke altid enige om, hvordan tingene skal gøres. Vi er jo ikke ens. Det kan være svært at skulle rumme andre, som har deres problemer, og man fungerer måske ikke lige godt sammen med alle. Hvis der er nogen, der virkelig irriterer mig, så kan jeg gå til personalet eller en anden beboer, man har det fint med. Fx snakkede jeg med en medarbejder den anden dag, hvor jeg stod og brokkede mig over noget, og hun var sådan: Bliv på din egen banehalvdel, når I er sammen! Det hjalp faktisk rimelig meget, ha ha. 

Mit hovedproblem er, at jeg kæmper en del med selvskade. Jeg har oplevet mange gange i psykiatrien, også på tidligere bosteder, at det var noget, man skulle skjule, noget man skulle være flov over. Og når jeg så en gang imellem faldt i, så har jeg tidligere oplevet at blive afvist, når jeg bad om hjælp efterfølgende. Det bliver man ikke her. Man bliver mødt af – nå, op på hesten igen! Lad os tale om, hvad vi kan gøre næste gang, du får det sådan. Der ikke er for meget fokus på det, men der fokus nok til, at vi kan arbejde med det.  

Hvis jeg er ved at få det dårligt, kan jeg altid hive fat i personalet – eller de kan som regel se, når det begynder at vælte for mig. Det er godt, for det er ikke altid, man kan finde ud af at bede om hjælpen selv, og så er det meget rart, at de lige kommer over eller ringer og spørger, om man helst vil være alene, eller vi skal snakke. Det er vigtigt for mig, at der også er plads til, at man nogle gange bare har brug for at være alene. Det kan også være rart, at de bare ved, at man har det dårligt, og at de kan være der, når jeg får brug for dem. Man bliver mødt i øjenhøjde, synes jeg. Der er ikke nogen, der ser ned på en.  

Det bedste ved at bo på Arresødal er aktiviteterne. Der er så mange, lidt for enhver smag, om man har lyst til at være fysisk aktiv, eller man har lyst til at bruge hovedet, eller hænderne. 

Seje Cecilie til vinterbadning – i frostgrader.