Jeg er rigtig glad for stedet. Her er en rigtig god tone, når man snakker med personalet. Det vigtigste for mig er, at medarbejderne her lytter. De er rare og venlige, og man bliver mødt i øjenhøjde.  

Der er mange af dem, der har arbejdet med det i mange år, de er dygtige. Altså, uddannet personale er jo meget vigtigt! Man kan tydeligt mærke, om man snakker med en person, der ved, hvad de taler om, eller de ikke gør. Det er noget med tilgangen. Jeg har fx tidligere oplevet på et bosted, at personalet kunne finde på at skælde en ud hele tiden, hvis man fx ikke havde ryddet op i sin lejlighed, eller hvis man havde glemt at komme til et møde ude i byen. Så kunne de begynde at stå og råbe. Sådan bliver man slet ikke mødt her.  

Jeg har tabt mig 25 kg ved at spise over og motionere. Før levede jeg af durum og bajere. Jeg træner fast og løfter jern i vores træningscenter her på slottet flere gange om ugen. Det er superfedt! Det er bevist, at det gavner på psyken, og det kan jeg mærke. Jeg sover meget bedre. Især i de mørke måneder, hvor man bruger meget tid på at sidde stille. Det er en vane, jeg ikke vil af med igen. 

Det er desværre tabubelagt at være psykisk syg og bo på bosted. Det, synes jeg, er det svære. Hvis du møder nye mennesker, og de spørger: Nå, hvor bor du? Ja, jeg bor på en institution … Det er nærmest som om, det er noget, man skal skamme sig over. Jeg skammer mig bestemt ikke, men det er den følelse, man nogle gange kan få fra samfundet. Så jeg plejer bare at sige, at jeg bor på bosted for unge. 

Man lærer at omgås andre og tolke andre menneskers signaler.