fbpx

Indflytning

Det er en stor beslutning at flytte på plejecenter, og vi som personale står gerne til rådighed for at snakke med kommende beboere, pårørende og nuværende beboere om det svære i at skulle flytte ind i en bolig.
Der er mange minder knyttet til de ting, man har i sit hjem, så inventar til den kommende bolig skal udvælges med omhu.
Udover selve lejligheden er der en lang række ting, nye beboere skal tage stilling til. Vi har her forsøgt at nævne de ting, man skal huske.

Hjælpemidler 

Personlige hjælpemidler f.eks. stok, rollator og kørestol skal medbringes. 

Ergoterapeuten vil vurdere, om der er brug for andre hjælpemidler. Alle boliger på plejecenteret er forberedt til en personlift i soveværelset. Dyne og pude skal også medbringes. 

Udflytning 

Lejligheden skal tømmes indenfor 14 dage ved dødsfald/fraflytning. 

Beboer og pårørende møder 

Der afholdes to møder om året, hvor der vil være lejlighed til komme i dialog med ledelsen. Her vil aktuelle emner blive drøftet og diverse tilsynsrapporter gennemgået.  

Ydelser og services 

Kost 

Betaling for kost er obligatorisk og dækker foruden mad og drikke også forbruget af kaffe- og te, men ikke til eget køkken. 

Rengøring 

Der betales et beløb for rengøringsartikler, den fælles støvsuger til boligen og fællesarealerne i boenheden. Beløbet dækker tillige toiletbørste. Der bliver pudset vinduer ude og inde én gang i kvartalet. Dette fremgår af aftaleskemaet, som udfyldes ved indflytning, og er obligatorisk 

Tøjvask 

Betaling for vask af tøj, sengetøj og håndklæder kan vælges. Det er nødvendigt, at tøjet kan tåle maskinvask, da personalet ikke vasker tøj i hånden. Tøj, der skal renses, betales af beboeren efter regning. 

Toiletartikler 

Ved valg af toiletartikelpakke indgår Tandpasta, sæbe, shampoo, vaskeklude, hudcreme og toiletpapir. Barbergrej indgår ikke i pakken med toiletartikler.   

Boligerne 

Plejehjemsboligerne er ét rumsboliger på 24 kvadratmeter, mens de beskyttede boliger er torums boliger med køkken på cirka 60 kvadratmeter. Alle boliger på Lystoftebakken har enten have eller altan. Visitationen til plejeboligerne og de beskyttede boliger foretages af Lyngby Taarbæk kommune.