fbpx

Indflytning

Det er en stor beslutning at flytte på plejecenter. Som personale står gerne til rådighed for at snakke med kommende beboere, pårørende og nuværende beboere om det svære i at skulle flytte ind i en bolig hos os.
Der er mange minder knyttet til de ting, man har i sit hjem, så inventar til den kommende bolig skal vælges ud med omhu.
Udover selve lejligheden er der en lang række ting, nye beboere skal tage stilling til.

Hjælpemidler 

Tag de personlige hjælpemidler som stok, rollator, kørestol osv med.  

Ergoterapeuten vil vurdere, om der er brug for andre hjælpemidler. Alle boliger på plejecenteret er forberedt til en personlift i soveværelset. Dyne og pude skal også medbringes. 

Udflytning 

Lejligheden skal tømmes indenfor 7 dage ved dødsfald eller fraflytning. Man betaler husleje 14 dage efter fraflytning.

Åbent hus to gange om året

Der holdes to møder om året, hvor der vil være lejlighed til komme i dialog med ledelsen. Her vil aktuelle emner blive drøftet og diverse tilsynsrapporter gennemgået.  

Ydelser og services 

Kost 

Betaling for kost er obligatorisk og dækker foruden mad og drikke også kaffe og te. Kaffe og te i eget køkken skal beboeren selv betale. 

Rengøring 

Der betales for rengøringsartikler, den fælles støvsuger til boligen og fællesarealerne i boenheden. Beløbet dækker tillige toiletbørste. Der bliver pudset vinduer ude og inde én gang i kvartalet.

Tøjvask 

Beboere kan vælge vask af tøj, sengetøj og håndklæder mod betaling. Det er nødvendigt, at tøjet kan tåle maskinvask, da personalet ikke vasker tøj i hånden. Tøj, der skal renses, betales af beboeren efter regning. 

Toiletartikler 

I toiletartikelpakken indgår tandpasta, sæbe, shampoo, vaskeklude, hudcreme og toiletpapir. Barbergrej indgår ikke i pakken med toiletartikler.    

Boligerne 

Plejehjemsboligerne er ét-rumsboliger på 24 kvadratmeter, mens de beskyttede boliger er torums-boliger med køkken på cirka 60 kvadratmeter. Alle boliger på Lystoftebakken har enten have eller altan. Visitationen til plejeboligerne og de beskyttede boliger foretages af Lyngby Taarbæk Kommune.