fbpx

Tour de France kom forbi Jelling Have

Søndag d. 03.07.2022 kørte Tour de France feltet igennem Jelling og lige forbi Jelling Have.

Der var stillet stillads op i haven, så både medarbejder og beboere havde frit udsyn til vejen og kunne heppe på cykelrytterne.

I det kreative værksted havde medarbejdere og beboere lavet et flot gult banner, som lå på Jelling Haves græsplæne, I håb om at Tour de France helikopteren ville fange det.

Det lykkedes ikke med helikopteren, men der blev til gengæld fanget noget merchandise fra Tour caravanen.

Køkkenet havde til dagens anledning bagt Tour kage, så alt i alt en dejlig og festlig søndag i Jelling, som der er blevet meget snakket om de efterfølgende dage.