Afdelinger

Jelling Have består af tre afdelinger:

• Jelling Have er for voksne med psykiske eller psykiatriske problemstillinger.
• Jellinggård er målrettet unge mellem 18 og 35 år med psykiske eller psykiatriske problemstillinger.
• Kollegiet henvender sig til unge mellem 18 og 35 år med psykiske eller psykiatriske problemstillinger med fokus på uddannelse og beskæftigelse.

Trampolin, geder og bålhytte

Jelling Have danner rammen om de to afdelinger Boenhed 1 (Bo1) og Boenhed 2 (Bo2).

Hver boenhed har eget mindre køkken, hvor medarbejdere sammen med beboere anretter morgenmad og frokost. Aftensmaden gøres klar i Jelling Haves storkøkken, og gøres senere færdig i enhederne af medarbejdere og beboere. Det tilstræbes, at beboerne har forskellige arbejdsopgaver, der har med husets helhed at gøre. Beboerne har mulighed for at deltage i både madlavning og bagegruppe, borddækning, afrydning, opvask og lignende efter den enkeltes ønsker og mål for fremtiden. Det drejer sig ikke om arbejdets omfang, men i højere grad om, at alle har behov for anerkendelse og for at mærke, at der er brug for én. Der skal være noget at stå op til.

Til hver boenhed er der desuden tilknyttet spisestue og dagligstue med tv. Dagligstuerne danner rammen om mange hyggelige fælles stunder.

Jelling Have har flere opholdsstuer og et fælles vaskerum rundt i huset. Alle kan bruge det hele.. Udendørs er der mange skønne hyggekroge og en stor dejlig have med trampolin, udendørs fitness-maskiner, bålhytte, geder i dyrefolden, et stort drivhus og højbede, hvor beboerne kan holde urtehave.

Boenhed 1 (Bo1)

Er et miljøterapeutisk bo- og behandlingstilbud med døgnbehandling for psykiske sårbaremed forskellige diagnoser som dobbeltdiagnoser, personlighedsforstyrrelser, selvskadende adfærd, ADD, ADHD, OCD, skizofreni og andre relaterede problemstillinger.

Bo1 er ligeledes en afdeling, hvor mennesker med misbrugsbrugs-problematikker kan bo. Her skal beboerne være villige til at arbejde med sig selv ud fra mål/delmål i handleplanen.

Ophold i Bo1 kan være af kortere eller længere varighed. Beboere vælger Bo1, hvis de ønsker udvikling, og er indstillet på at arbejde målrettet med sig selv med et mere selvstændigt liv med bedre livskvalitet for øje.

I Bo1 arbejdes der ud fra OK-Fondens og Jelling Haves værdigrundlag og ud fra målsætningen om, at livet skal leves – hele livet. Her er der stor rummelighed og respekt for den enkeltes ønsker og drømme.

Boenhed 2 (Bo2)

Er et bo- og behandlingstilbud til mennesker, der har forskellige psykiatriske og kognitive udfordringer med behov for fysisk, psykisk og social støtte i hverdagen.

Beboerne i Bo2 henvender sig til alle aldersgrupper. Den blandede aldersfordeling beskrives af vore beboere som værdifuldt i forhold til at få gavn af hinandens kompetencer og livserfaringer.

I Bo2 arbejdes der efter OK-Fondens og Jelling Haves værdigrundlag og ud fra målsætningen om, at livet skal leves – hele livet. Her er stor rummelighed og respekt for den enkeltes ønsker og drømme. Anerkendelse anses som en værdifuld faktor i det daglige samvær.

Der tilbydes dagligt NADA (øreakupunktur) eksempelvis mod angst og stress eller som støtte ved rygestop, og i tilfælde hvor det giver mening, kan beboeren tilbydes samtaler med psykolog.

Beboerne på Jellinggård kan benytte sig af alle aktivitetstilbuddene på Jelling Have. Der er desuden cykler til rådighed, hvis man skulle få lyst til en cykeltur.

På Jellinggård arbejdes der efter OK-Fondens og Jelling Haves værdigrundlag og ud fra målsætningen om, at Jellinggård ikke kun er et botilbud, men også et behandlingssted, hvor der arbejdes miljøterapeutisk ud fra en recoveryorienteret tilgang samt med systemisk og kognitiv teori og metode. Anerkendelse anses som en værdifuld og udviklende faktor, der vægtes højt i det daglige, tætte samvær.

Der tilbydes dagligt NADA (øreakupunktur) eksempelvis mod angst og stress eller som støtte ved rygestop og i tilfælde, hvor det giver mening, kan beboeren tilbydes samtaler med psykolog.

Det forventes, at beboerne arbejder aktivt med og er medbestemmende omkring behandlingen, da denne tager sigte mod at gøre de unge i stand til at kunne flytte ud og leve et godt og mere selvstændigt liv. Vi hjælper hinanden med praktiske gøremål. Det kan være i forbindelse med fælles morgenmad, rengøring i egen lejlighed/ fællesarealerne og fælles aftensmad.

Når medarbejderne arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang, betyder det, at de tænker alle dagligdagens gøremål, den fysiske indretning med møbler og farver og for eksempel husregler med ind i behandlingen. Medarbejderne er altså klar over, at høj musik, rosenduft, gode medbeboere, duftgener osv har indflydelse på et menneskes trivsel. I praksis er miljøterapi en behandlingsform, som betegner en planlagt brug af det, som sker i samspillet mellem brugere og personalet. Døgnet rundt.

At være recoveryorienteret vil sige, at man husker at tage afsæt i den enkeltes beboers værdier, ønske og drømme. Ved at respektere deres lyst, vilje og værdier, bliver den enkelte beboer styrket i sin selvfølelse og dermed bedre til at agere i eget liv. Beboere, som formår, så at sige, at blive herre i eget liv, vil klare sig bedre i tilværelsen på længere sigt, viser erfaringerne.

Når medarbejderne omgås beboerne ved at anvende en systemisk metode, så tænker medarbejderne på, at beboeren opfatter for eksempel sprog og kropssprog bevidst og  ubevidst. Derfor vil medarbejdere bruge eksempelvis et sprog, som er mere håbskabende. En beboers billede af sig selv kan bedres, når han eller hun forstår i dybden, at der er stor forskel på at have et problem og være et.

At anvende kognitiv teori og metode betyder, at de professionelle forsøger at ændre især automatisk negativ tænkninghos beboerne. Ved at registrere, hvordan en beboer reagerer på for eksempel andre beboere, kan medarbejdere arbejde med beboerens måde at opfatte situationen på. Ved, over tid, at ændre tankerne til det bedre om sig selv, vil man automatisk ændre adfærd. Mere hensigtsmæssig adfærd skaber bedre oplevelser i dagligdagen. Hvis en beboer for eksempel oplever, at en ven aflyser en aftale, vil den kognitive metode arbejde hen imod, at beboeren med tiden får en oplevelse af, at det ikke nødvendigvis var mig, han aflyste. Det var aftalen.

Det forventes derfor, at beboerne arbejder aktivt med behandlingen, da denne tager sigte mod at gøre den unge i stand til at kunne flytte ud og leve et godt og mere selvstændigt liv.

Vi mener, at alle skal føle sig værdsat og værdifuld. Vi anser anerkendelse som en betydningsfuld og udviklende faktor, der vægtes højt i det daglige. Medarbejderne på Kollegiet har særlig viden om og fokus på opbygning af den gode relation. Hver beboer har to eller tre kontaktpersoner, som støtter og vejleder i de daglige og ugentlige gøremål og mindst én ugentlig samtale med sin kontaktperson.

Alle beboere har eget ugeskema for beskæftigelse og aktiviteter, som udarbejdes og revideres sammen med kontaktpersonen. Der er fokus på, at den enkelte beboer hjælpes til en afklaring med hensyn til uddannelse og job, og vi arbejder blandt andet sammen med Vejle Jobcenter.

Samtaler med psykolog og psykiater tilbydes i de tilfælde hvor det giver mening.

Dagligdagen på Kollegiet er struktureret ud fra den enkeltes ugeskema, og vi er fokuseret på at skabe en indholdsrig og attraktiv dagligdag tilpasset den enkeltes behov og ressourcer. Vi vægter det sociale samvær som en del af behandlingen og tilpasser det individuelt.

Forudsigeligeheden skabes gennem ugeskemaet, der strukturerer alle hverdage, hvor formiddagene retter sig mod uddannelse og beskæftigelse. Onsdag er der tilbud om svømning ligesom der torsdag er fælles motion i Gormshallen. Beboerne kan desuden benytte sig af Jelling Haves forskellige interne og eksterne behandlings-, arbejds-, undervisnings- og aktivitetstilbud.

Vi hjælper hinanden med de praktiske gøremål. Det kan være i forbindelse med fælles morgenmad, rengøring i egen lejlighed og fælles aftensmad.

Hver anden uge er der husmøde, hvor der blandt andet planlægges aktiviteter, som foregår uden for huset, såsom biografture, ferieture og andet. Ugens planlægning af aftensmåltiderne foregår også i fællesskab ud fra beboernes ønsker og indenfor rammerne af, hvad der er sundt og nærende.