
Huset
Gurli-Vibeke ligger naturskønt og er smukt beliggende idet hyggelige Hunnerupkvarter i det centrale Odense. Tæt på plejehjemmet har vi et dejligt naturområde med Odense Å, hvor stisystemerne fører mod Fruens bøge eller mod Odense centrum.
Bygningen var oprindelig Hunderup gamle skole, der i 2004 blev ombygget og moderniseret til plejecenter. Rammen om livet på hver etage er de store, lyse fællesrum med køkken, opholds- og spiseafdeling, hvor der er mulighed for nærvær og fællesskab.
Vi har dejlige udendørsarealer. Blandt andet en stor fællesterrasse og en have med hyggekroge og duftende roser og lavendler. Vores have og indendørsarealer er meget overskuelige, og de skaber dermed de bedst mulige rammer for vores beboere.
Huset rummer to etager, hvor der er 13 lejligheder på hver etage – både 1-værelses lejligheder samt 2-værelses lejligheder.
I kælderen findes medarbejderkontor, ledelseskontor, depoter, vaskeri samt pedellens værksted.


Have og fælles terrasse
Boligerne er fordelt med 13 lejligheder på henholdsvis stueetagen og første sal. Hver etage rummer 13 toværelses lejligheder og fire etværelses lejligheder. I kælderen er der kontor, administration samt vaskeri og pedelkontor.
Alle beboere bor i deres egen lejlighed med eget badeværelse. Der er god plads til både sofa, lænestol og tv. De fleste beboere foretrækker at tilbringe det meste af deres tid i den store, åbne og hyggelige fællesstue, der udgør hjertet i hver afdeling, men det er også godt at kunne trække sig tilbage til sin egen lejlighed og særligt at kunne nyde besøg uden for mange forstyrrelser.
Fællesrummet indeholder både centralt placeret spisestue og opholdsstue samt mindre opholdsrum i hver enden ad gangen, så der kan dannes mindre fællesskaber. Fra fællesstuen er udgang til en stor fællesterrasse på begge etager og udgang til den hyggelige gamle have.
Fællesarealerne er indrettet med lyst og moderne interiør hvor vores fokus er på en demensvenlig indretning. Det betyder, at vi har støjdæmpende skærme med beroligende motiver, tilpasset musik via vores Music mind samt en Qwick- up projektor, der kan vise alt fra en ’gå-tur med hunden’ til mindre koncertoplevelser.
Fra hver lejlighed er der enten udsigt til den hyggelige have eller mod omgivelserne mod naboerne. Alle lejligheder har Ind/udgang til fællesarealerne, og etagerne er delt op i spiseområde og hyggestue samt et sanseområde med plads til afslapning. Fra begge etager er der udgang til stor fælles terrasse med udsigt mod haven.
Lejlighederne har ikke egen terrasse eller altan
Historien
Bygningerne, der rummer Gurli-Vibeke, er oprindelig Hunderup Gamle Skole, der i år 2004 blev bygget om og moderniseret til et nyt og funktionelt plejecenter med respekt for den gamle arkitektur.
Gurli-Vibeke lå tidligere i to gamle villaer kaldet Gurli og Vibeke på Linde Allé. De blev efterhånden utidssvarende, og i 2004 flyttede Gurli-Vibeke adresse og overtog Hunderup Gamle Skole efter en gennemgribende renovering og tilbygning til de eksisterende bygninger.