Fredag d. 16. januar var der fest på Hansted Kloster. Vi markerede to flotte milepæle, Casper Klærke og Sabrina Kjeldal, som begge arbejder på klosteret har været ansat på OK-Fonden Enghaven i 15 år.

Casper startede sin rejse d. 15. januar 2011, Sabrina fulgte efter d. 1. februar 2011. At de har været på en rejse, er ikke blot en hyppigt brugt floskel, men beskriver meget fint hvordan ens liv på Enghaven kan udfolde sig. Både Casper og Sabrina har været ansat på en række forskellige afdelinger, med forskellige roller og ansvarsområder. De har tilmed været ansat på 3 afdelinger til sammen, som ikke længere eksistere. Det vidner om en organisation som altid er i bevægelse og udvikling.

Med 15 år i baggagen på Enghaven har Casper og Sabrina etableret mange gode relationer, og de er kendte ansigter i de fleste af vores afdelinger. Derfor var der mange fremmødte for at hjælpe med at fejre dem begge. Der blev holdt taler på kryds og tværs, chefer, ledere og medarbejdere. Alle havde noget på hjerte og rosende ord til de to jubilarer.

Kæmpe stort tillykke til dem begge, tak for de 15 år. Vi glæder os til de næste 15.

Vi forsøger altid at tilpasse os de behov som opstår i vores samfund, og tilpasser vores tilbud efter de beboere som bor her hos os. Ingen mennesker er ens, og derfor er vi nødt til hele tiden at være i bevægelse for at holde os ajour og relevante. Det betyder at vores organisation er meget levende, hvilket også afspejler sig på vores medarbejdere. Vi forsøger nemlig altid at skabe et godt matche imellem vores medarbejdere kompetencer og vores organisations behov. Det er bl.a. derfor vi oplever så høj anciennitet hos vores medarbejdere, hvilket dagens to 15-årsjubilæer også vidner om.

 Helt i Casper og Sabrinas – Og Hansted Klosters – ånd, så var det hele ikke bare pænt og formelt.

Der var derfor også plads til skæve indspark, bl.a. en intern konkurrence om hvis mund der kan rumme flest flødeboller på én gang.

Tirsdag d. 13. januar var vi samlet for at fejre en helt særlig milepæl på Enghaven.

Vores chef, Christina Rosby Løwenstein, kunne nemlig den 1. januar 2026 markere 20 års ansættelse. Det blev en smuk og stemningsfuld fejring, hvor vi sammen fik mulighed for at se tilbage på Christinas imponerende rejse hos os.

Christina startede for tyve år siden som miljøterapeutisk medarbejder. Siden har hun bevæget sig gennem flere vigtige roller: afdelingsleder på Trinbrættet, souschef og i 2018 chef på Enghaven sammen med Anette Lassen. En rejse, der ikke blot vidner om Christinas personlige udvikling, men også om de muligheder, der findes her hos os.

Christinas historie er nemlig meget sigende for Enghaven som arbejdsplads. Det er ikke bare et sted, man er – det er et sted, man vokser. Et sted, hvor lysten, drivet og engagementet kan føre til både faglig og personlig udvikling. Enghaven er mulighedernes holdeplads, og Christinas rejse er et smukt eksempel på netop det.

Anette holdt en rørende tale, som berørte os alle – men især jubilaren. I ordene stod det helt klart, hvorfor Christina er endt, hvor hun er i dag: hendes store ambitioner, skarpe faglighed og ikke mindst hendes nysgerrighed på læring og udvikling. Hun går forrest med både hjerte og faglighed og inspirerer dem omkring sig.

Derfor skal der lyde et stort og varmt tillykke til Christina med de 20 år på Enghaven. Vi er taknemmelige for alt det, hun har bidraget med – og vi håber, at hun har lyst til at blive hos os i mindst 20 år endnu.

Tirsdag den 9. december var en ganske særlig dag på Fabrikvej.

Ikke nok med, at vi skulle afholde årets store julefrokost – som mange havde set frem til – så markerede dagen også en begivenhed med stor nostalgisk værdi: præcis ét år siden de første beboere flyttede ind.

Det har krævet energi og fleksibilitet at finde ud af, hvordan hverdagen på Fabrikvej skal fungere – og vi er nok ikke færdige med at justere. Men lige nu spiller tingene sammen på en helt magisk måde.

Derfor brugte vi julefrokosten til både at kigge tilbage og fremad. Vi ved, at vi er i gang med at skabe noget stort – og de valg, vi træffer nu, vil have betydning mange år fremover.

Det hele var selvfølgelig ikke kun nostalgi og refleksion. Det var jo en julefrokost! Der blev spist, drukket, sunget, danset, leget og spillet – præcis som det skal være.

Tak for et fantastisk første år på Fabrikvej – og tak for den hyggeligste julefrokost. Vi glæder os til alt det, der venter forude!

Der blev naturligvis holdt tale på den store dag

Den 9. december 2024 tog Nana og Thor springet fra Søvind til vores nye afdeling midt i byen. Det er vildt at tænke tilbage på året, der er gået. Det føles som i går – og alligevel som en fjern fortid. På det år har vi oplevet indflytninger og udflytninger, ansættelser og opsigelser, busser der måtte lade livet og en ny bus, der kom til. Vi har været i en åben proces, hvor alles input og gode idéer er blevet taget med i overvejelserne.

NAU-uddannelsen – en investering i nærvær

I torsdags var Enghavens ledelse inviteret til opgavefremlæggelser i forbindelse med afslutningen på NAU-uddannelsen her på Enghaven. Det blev en dag, hvor stoltheden næsten kunne mærkes i luften: velovervejede analyser, modige refleksioner og konkrete idéer til, hvordan vi kan omsætte ny viden i hverdagen med beboere og hinanden.

Hvad er NAU – og hvorfor er det vigtigt her?
NAU (Neuroaffektiv Udviklingspsykologi) giver et dybere blik ind i samspillet mellem hjernens udvikling, følelser og relationer. For os på Enghaven betyder det et stærkere fagligt fundament for at skabe tryghed, møde beboere med nærvær og nysgerrighed, og forfine den fælles praksis, der gør vores hus til et godt sted at være. NAU hjælper os med at få øje på de små signaler, vælge den rigtige tilgang i situationen og bygge bro mellem teori og daglig praksis.

Uddannelsen har strakt sig over otte hele kursusdage fordelt på fire moduler, fra midt i september til begyndelsen af december. Under kyndig og nærværende ledelse af Ingeborg Mosbech og Kim Jeppesen har 23 engagerede kolleger arbejdet intensivt med NAU’s perspektiver og metoder.

Torsdagens fremlæggelser viste netop det: hvordan viden bliver til handling. Deltagerne delte både personlige læringspunkter og konkrete greb, der allerede gør en forskel – fra justeringer i kommunikationen til strukturer, der skaber mere ro og tydelighed i hverdagen.

Tak til alle, der har været med på rejsen – og til underviserne for et nærværende og inspirerende forløb. Vi glæder os til at følge, hvordan NAU-indsigterne fortsætter med at sætte spor i Enghavens hverdag.

Tidligere i år rundede Enghavens bygninger 50 år. Det er næsten ikke til at tro, når man bevæger sig rundt i huset – og det skyldes i høj grad de dygtige pedeller, der hver dag sørger for, at rammerne er indbydende og funktionelle.

De seneste uger har de haft ekstra travlt med en opgave, der betyder meget for os alle: renoveringen af caféen. I et hus af denne størrelse er der altid behov for løbende forbedringer, og nu var tiden kommet til det sted, hvor vi mødes til frokost, deler dagens små historier og får et pusterum midt i hverdagen.

Resultatet taler for sig selv – caféen har fået et frisk pust, og vi er begejstrede for forvandlingen. Det er blevet et endnu mere hyggeligt og indbydende sted, hvor både medarbejdere og gæster kan føle sig hjemme.

Vi vil gerne sende en stor tak til vores pedeller for deres engagement og håndværk. Uden deres indsats ville Enghaven ikke være det levende og velholdte hus, vi kender i dag.

Herunder deler vi nogle billeder, så I kan se, hvordan caféen nu stråler.


Warning: Undefined array key "mediaWidth" in /var/www/ok-fonden.dk/public_html/wp-content/themes/oktwentyone/framework/api/gutenberg.php on line 37

5. november 2025 – OK-Fonden Egå

Hvordan kan teknologi og menneskelighed gå hånd i hånd?
Det spørgsmål tog vi med os, da vi deltog i et kursus om brugen af kunstig intelligens, arrangeret af Selveje Danmark.


Ledere fra OK-Fonden Enghaven og andre deltagere fra landets selvejende organisationer brugte vi dagen på at udforske, hvad AI egentlig kan betyde i vores hverdag – ikke som noget fjernt og teknisk, men som et redskab, der måske kan hjælpe os med det, der betyder mest: at skabe gode, trygge og meningsfulde liv for mennesker.

Nysgerrighed som drivkraft

Hos OK-Fonden er vi optaget af at følge med tiden – uden at miste os selv i den.
Teknologien udvikler sig hurtigt, og vi tror på, at nysgerrighed og forståelse er den bedste måde at møde forandringer på.
Dagen handlede derfor ikke kun om teknik, men om at tænke nyt, dele idéer og drøfte, hvordan vi kan bruge digitale redskaber med omtanke og respekt for det menneskelige møde.


Et blik ind i mulighederne

Kunstig intelligens rummer potentialer for både medarbejdere og beboere – måske kan den lette dokumentationsopgaver, frigive tid til nærvær eller inspirere til nye former for fællesskab og aktivitet.
Men den kan aldrig erstatte relationer, varme hænder eller det faglige skøn, som er kernen i vores arbejde.

Derfor er det vigtigt for os at forstå teknologien, så vi selv kan vælge, hvor og hvordan den giver mening – og hvor den ikke gør.


En dag med refleksion og fællesskab

Kurset blev afholdt på OK-Fonden Egå, og det blev en dag præget af engagement, grin og mange gode samtaler.
Vi tog derfra med hovedet fuld af idéer – og med en følelse af, at vi er godt på vej til at møde fremtiden med både omtanke og mod.


“Teknologien skal ikke erstatte det menneskelige. Den skal hjælpe os med at få mere tid til det.”

Fredag den 31. oktober fejrede vi 25-års jubilæum for en af Enghavens helt centrale figurer – Anita Heineth, vores dygtige administrationsmedarbejder.

Anita er ofte det første ansigt, man møder her på Enghaven, og hun er lidt af en blæksprutte med fingeren på pulsen, når det gælder alt, hvad der foregår i huset og organisationen.

Med sine mange år på Enghaven ved Anita stort set alt, hvad der er værd at vide – både om fortiden, nutiden og fremtiden. Og man skal ikke stille mange spørgsmål, før hun med et smil finder billeder frem og fortæller historier fra “de gode gamle dage”.

Vi ønsker Anita et stort tillykke med jubilæet!

Christina og Anette, chefer på Enghaven holdte tale for Anita.

Onsdag den 29. oktober deltog ti engagerede socialpædagoger fra Enghaven i en spændende konference hos Socialpædagogerne (SL) i Silkeborg. Temaet for dagen var traumer – et område, som fylder mere og mere i vores faglige hverdag.

Kurset blev afholdt af Janne Østergaard Hagelquist fra Center for Mentalisering. Janne er uddannet psykolog, forfatter og en af landets førende kapaciteter inden for mentalisering og traumeforståelse. Hun har i mange år arbejdet med både børn, unge og voksne, der har oplevet omsorgssvigt og traumer, og hun formidler sin viden med en smittende faglig begejstring.

Dagen bød på indsigtsfulde oplæg og mange refleksioner om, hvordan traumer påvirker både adfærd, relationer og følelsesliv – og hvordan vi som fagpersoner bedst kan møde mennesker med traumeerfaringer med forståelse, nysgerrighed og ro.

Der blev skabt rum til både eftertanke og dialog, og selv efter en lang dag fortsatte snakken livligt i bussen på vej hjem mod Horsens. Det vidner om, hvor relevant og vedkommende emnet er i vores arbejde på Enghaven.

Et stort tak til SL for at tage initiativ til konferencen – og til Janne for en inspirerende dag fyldt med viden, indsigt og nye perspektiver.

Hos OK-Fonden Enghaven forsøger vi altid at være på forkant med viden og udvikling. Vi er en stor organisation, og for at holde os relevante i et samfund, der hele tiden forandrer sig, arbejder vi proaktivt med at være i proces og i trit med ny viden.

Derfor havde vi i tirsdags inviteret Ane Azalea til at afholde en inspirationsdag for vores ledere og stedfortrædere.
Dagens tema var kerneopgaven og work-life balance – to områder, der i høj grad hænger sammen, når man arbejder med mennesker.

Det blev en dag fyldt med faglighed, refleksion og gode samtaler.
Det er altid en fornøjelse at mærke engagementet i rummet, når alle vores ledere og stedfortrædere er samlet på ét sted.