fbpx

Kommune

Vostrup Højskole – en del af OK-Fonden Psykiatri

Vostrup Højskole er som selvejende institution en del af OK-Fonden Psykiatri, som bistår med udviklingen af tilbuddet. OK-Fonden Psykiatri har mange års erfaring og ekspertise i arbejdet med mange forskellige målgrupper inden for psykiatrien. OK-Fonden Psykiatri er den største Non profit leverandør på området.

Der laves en individuel kontrakt med Vostrup Højskole og kommunen.

OK-Fonden Psykiatri samarbejder for nuværende med mere end 60 kommuner. Alle pladser godkendes at det Sociale Tilsyn Hovedstaden, kommunerne køber pladsen efter SEL § 107, hvor kommunen betaler en døgntakst og opkræver egenbetaling for husleje, mad mm. hos den enkelte.

På en takst 1 leverer vi mindst 25 borgerrettede timer pr. uge pr. elev. Heri indgår tværfagligt uddannet personale, vågen nat-personale og ansatte i service og administration.

Visitation

Visitation til Vostrup Højskole sker i samarbejde med OK-Fonden og ligger hos den enkelte kommune.

Hent eventuelt skema vedrørende betalingsaftale mellem den pågældende kommune og OK-Fonden:

Vi tilbyder også forløb for eksterne elever.

Her tilbydes ophold fra en til 12 måneder ud fra følgende paragraffer: STU – Særlig tilrettelagt uddannelse, §104 – Aktivitet og samværstilbud, §103 – Beskyttet beskæftigelse, §102 – Særlige behandlingstilbud, §82 – Beskæftigelse indsatsloven, §84 – Aflastningspladser.

Et socialpsykiatrisk tilbud på Vostrup Højskole vil indebære:

  • At der arbejdes målrettet mod, at den unge kan flytte til et mindre indgribende tilbud.
  • At indsatsen tager afsæt i den kommunale handleplan.
  • At planen for indsatsen udarbejdes i fællesskab med den unge, kommunen og det socialpsykiatriske tilbud – kommunen er en central samarbejdspartner i hele forløbet.
  • At der sker en systematisk ressource- og problemafdækning med henblik på at optimere og kvalificere indsatsen for den enkelte.
  • At den enkelte får en rehabiliterende og/eller kompenserende indsats afhængig af det dokumenterede behov.
  • At vi måler og dermed kan dokumentere resulatet af vores indsatser.

Kompetenceudvikling

Vostrup Højskole indgår i et samarbejde med OK-Fonden Psykiatri omkring kompetenceudvikling, så personalet er bedst muligt klædt på til at give den bedste behandling til de elever der bor og kommer hos os.

Tilsammen dækker OK-Fonden Psykiatri et meget bredt spektrum af psykiatriske tilbud, både hvad angår indholdet og de målgrupper vi henvender os til.