
Om os
OK-Fonden Vonsildhave er et privat plejehjem, som samarbejder med Kolding Kommune. Det betyder, at Kolding Kommune tildeler vores boliger til borgere, som er godkendt til plejehjemsplads, og vi passer beboerne efter Kolding Kommunes retningslinjer. Vonsildhave kan desuden benytte kommunens specialister inden for hjemme- og sygepleje.
Plejehjemmet ligger i Kolding-syd i Vonsild med skønne, naturrige omgivelser lige udenfor døren, men samtidig tæt på indkøb, skole og fritidstilbud. Vi har ofte besøg af børn fra skolen, hvilket vi alle nyder til fulde.
Der findes en stor café i huset, som er velbesøgt, også af borgere udefra.
Morgenmad, frokost og eftermiddagslækkerier laves i køkkenet på Vonsildhave, og aftensmaden bestilles udefra. Vi får varm mad til aften, da forskning viser, at man sover bedre efter et varmt måltid mad til aften.
Vi har et velfungerende beboer- og pårørenderåd på Vonsildhave og mange frivillige tilknyttet, som bidrager til, at hverdagen er fyldt med gode oplevelser for beboerne.

Ledelse og medarbejdere
Pernille Ahle Nytofte-Bæk er chef for Vonsildhave. Sammen med to afdelingsledere får hun hverdagen til at fungere med fokus på den enkelte beboer og medarbejder.
Der er ansat primært uddannet personale på Vonsildhave – sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeut, kok og pædagog.
Vi har også ufaglærte ansatte samt elever, studerende og praktikanter. Derudover kommer også skoleelever i observationspraktik fra folkeskolen.
Vi har to år i træk fået ”SammenOmJob”-prisen af Kolding Kommune for vores arbejde omkring praktikanter i afklaringsforløb.

Tilkøb i OK-Fonden
Vores vision er, at ”Livet skal leves – hele livet”. Mennesker, som bor hos os, bestemmer selv, hvordan. Tilkøb er en mulighed, som betyder, at du kan fortsætte dine vaner eller forsøde dit liv præcis, som du selv ønsker det.
Priser på tilkøb i OK-Fonden Vonsildhave
Listen herunder er eksempler på tilkøb til inspiration:
- Ledsagelse – for eksempel til lægebesøg, tandlæge, kiropraktor, besøg hos familie, indkøb, kirkegang, koncerter, sportskampe, rejser, ridning, svømning, cafébesøg, gåtur, cykeltur.
- Praktiske opgaver – for eksempel rengøring, opsætning af lamper, tv og lignende.
- Mærkedage – for eksempel planlægning og afholdelse af fest, reception, mindehøjtidelighed.
- Wellness – for eksempel spabad, massage, ekstra personlig pleje (for eksempel ekstra oprulning af hår, hårvask, fodbad), frisør, fodpleje.
- Indkøb – for eksempel friske blomster, øl, vin og spiritus, fastfood, snacks, gaver, tøj, møbler.
- Mad og drikke – for eksempel kaffe og hjemmebagt kage eller et måltid mad til egne gæster, mad ud af huset.
- Leje af Vonsildhaves bus
- Deltagelse i større aktivitetsarrangementer
- Administration af kontanter
- Hjælp til at tømme postkasse samt sende regninger/post videre til pårørende via mail
- Leje af gæsteværelse
Tilsynsrapporter
Tilsynsrapport 2025