OK-Fonden Vonsildhave vinder prisen SammenomJOB 2025

Vi er meget taknemmelige og stolte over at kunne dele, at OK-Fonden Vonsildhave for tredje år i træk har modtaget prisen SammenomJOB 2025 fra Kolding Arbejdsmarkedsråd og Social og Arbejdsmarked i Kolding Kommune.

Denne pris anerkender virksomheder, som arbejder for fleksibelt at skaffe den nødvendige arbejdskraft, skabe mangfoldighed på arbejdsmarkedet og forebygge sygemeldinger.

For at blive en del af SammenomJOB holdet skal man som virksomhed opfylde 3 ud af 5 kriterier:

  • Skabe jobs til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet
  • Fastholde og forebygge sygemeldinger
  • Skabe jobs til flygtninge og indvandrere
  • Opkvalificering og kompetenceløft
  • Flere unge i erhvervsuddannelser

Stort tillykke til OK-Fonden Vonsildhave med denne anerkendelse, det motiverer os til at fortsætte vores gode arbejde og gøre en forskel!