fbpx

Beboer

Hos os er det beboerne, der ved, hvordan livet skal leves bedst.

Vi byder velkommen med et smil. Vi møder mennesker med tillid og respekt, inviterer til samarbejde og tilbyder vores hjælp.

Vi kendes blandt andet på den gode stemning, hjemlighed, nærvær, rummelighed, den gode mad, kreativiteten og den menneskelige forståelse.

Vi ønsker at være et hjem, hvor mulighederne for at skabe livskvalitet i en genkendelig og aktiv hverdag er tilstede – hånd i hånd med høj faglighed og respekt for det enkelte menneske.

Den faglige tilgang

Det er vores ønske, at du oplever en tryg og værdig pleje i dit eget hjem her. Vi medarbejdere går ind for, at du trives i dit eget tempo og med udgangspunkt i dine ønsker til dagligdagen.

Vi bestræber os på, at beboerne har en hverdag, hvor I inddrages og oplever os som en støtte og hjælp til at skabe sammenhæng og mening i hverdagen.

Vores dygtige medarbejdere arbejder engageret og ud fra et højt fagligt niveau. Vi samarbejder og skatter højt den tværfaglige indsats indenfor pleje, omsorg, ernæring, sygepleje og træning.

OK-Fondens vision om, at ”Livet skal leves – hele livet” driver os til at gå nye veje for at opnå de bedste resultater, og vi arbejder målrettet med at udvikle vores kompetencer og tilbud til beboerne.

Frivillige

På OK-Fonden Egå ønsker vi at benytte frivillige som en kærkommen ekstra hjælp i vores arbejde i dagligdagen.

Samarbejdet med frivillige og deres indsats anerkender vi som meget værdifuld. Både for beboerne og for os.

Frivillige kommer med ressourcer og erfaringer fra deres liv og kan derved være med til at bringe flere forskellige synspunkter og oplevelser ind i beboernes hverdag.

Frivilligt arbejde bygger på de frivilliges lyst og interesse.

Pårørende

Vi tillægger et godt samarbejde og en god dialog mellem beboere, pårørende og personale stor værdi. Pårørende er altid velkommen til at henvende sig og drøfte eventuelle ønsker eller udfordringer.

Vi ønsker at skabe en hverdag, hvor pårørende og gæster altid føler sig velkomne, og hvor familielivet kan fortsætte sin vante gang. Sammen gør vi, hvad der er muligt, for at det enkelte menneske kan fortsætte sine vaner og traditioner her.

Tilkøb

Vores vision er, at ”Livet skal leves – hele livet”. Mennesker, som bor hos os, bestemmer selv, hvordan livet skal leves. Tilkøb er en mulighed, som betyder, at du kan fortsætte dine vaner eller forsøde dit liv præcis, som du selv ønsker det.

Listen herunder er eksempler på tilkøb til inspiration:

  • Ledsagelse – for eksempel til lægebesøg, tandlæge, kiropraktor, besøg hos familie, indkøb, kirkegang, koncerter, sportskampe, rejser, ridning, svømning, cafébesøg, gåtur, cykeltur.
  • Praktiske opgaver – for eksempel hovedrengøring, vask af gardiner, specialvask (fx uld), opsætning af lamper, tv og lignende, malerarbejde, havearbejde, reparation af tøj, samling af møbler, flyttehjælp.
  • Mærkedage – for eksempel planlægning og afholdelse af fest, reception, mindehøjtidelighed.
  • Wellness – for eksempel spabad, massage, ekstra personlig pleje (for eksempel ekstra oprulning af hår, hårvask, fodbad), frisør, fodpleje.
  • IT og økonomi – for eksempel betaling af regninger, budgetlægning, hjælp til mails, bestillinger over nettet, installering af computer, telefon og tablet.
  • Indkøb – for eksempel friske blomster, øl, vin og spiritus, fastfood, snacks, gaver, tøj, møbler.
  • Mad og drikke – for eksempel kaffe og hjemmebagt kage eller et måltid mad til egne gæster, mad ud af huset.

Tilkøb er for egen betaling, og udføres i udgangspunktet af vores eget personale. Hvis du ønsker varer eller serviceydelser, vi ikke kan levere, formidler vi gerne kontakt til andre lokale leverandører, som vi har tillid til.

Hvis du har et ønske, går vi langt for at kunne hjælpe til at få det opfyldt.