fbpx

Ydelser

Hos Danske Care har vi mange års erfaring med at finde frem til de bedst mulige løsninger på et problem, så det opfylder den enkelte borgers behov bedst muligt. Gennem et åbent og tillidsfuldt samarbejde, sørger vi for, at borgeren får praktisk hjælp, personlig pleje, en målrettet rådgivning og ikke mindst den omsorg, som passer på til den pågældende borgers livssituation.  

Vores absolut største fokus er på de bløde værdier, men med vores brugervenlige administration og fleksible IT-systemer bliver de administrative processer omkring hjælpeordningerne væsentlig lettere for alle parter, og det administrative er derfor også et stort fokuspunkt i vores hverdag, så der altid er styr på vagtplaner mv.  

Danske Care hjælper kommuner og regioner med bl.a. at tage hånd om følgende opgaver: 

  • Omsorg og pleje af børn, unge, voksne og ældre i deres eget hjem 
  • Overvågning og pleje af borgere der er tilknyttet en respirator 
  • Overvågning og pleje af borgere med Bi-pap og C-pap 
  • Behov for ledsagerordninger 
  • Støtte- og kontaktordninger for unge og voksne. 

Danske Care varetager følgende ordninger: 

  • §95, §96 – BPA-ordning 
  • §85 – Handicaphjælperordning 
  • §44/84, §97 – Ledsagerordning 

BPA-ordning – Borgerstyret Personlig Assistance

Som BPA-arbejdsleder har du muligheden for selv at administrere alle dele af din ordning. Hvis du ikke har overskuddet til at stå med de mange praktiske opgaver selv i forbindelse med din ordning, har du muligheden for at få Danske Care til at overtage alt det praktiske. Danske Care vil til enhver tid støtte dig i rollen som arbejdsleder, ved at stille en række værktøjer til rådighed for dig som arbejdsleder – men også for dine hjælpere. Nogle af værktøjerne er med til at sikre det optimale arbejdsmiljø, for alle de parter der optræder som en del af ordningen. 

Danske Care udarbejder et årligt BPA-regnskab til kommunen i henhold til bekendtgørelsen for Borgerstyret Personlig Assistance. Udmålingen af hjælpernes løn sker ligeledes gennem kommunen, og vi følger i den forbindelse altid BPA-handicapoverenskomsten. Således tilpasser vi rammerne for vores services efter kommunens udmåling, så vi altid kan tilbyde dig den bedst mulige BPA-løsning. 

Danske Care er en del af OK-Fonden og her har vi ca. 50 specialister tilknyttet på hovedkontoret, som kan hjælpe dig med dagligdagens udfordringer som BPA-arbejdsleder. OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, som arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve hele livet fuldt ud. Vi har et ønske om borgerens selvbestemmelse og tryghed er omdrejningspunktet, uanset livssituation, alder og helbred. 

Danske Care er godkendt af Socialtilsyn Hovedstaden til at drive BPA-virksomhed i hele landet. Du kan læse mere her

Hvad koster en BPA-ordning gennem Danske Care? 

Det koster dig ikke noget at få Danske Care til at stå for rollen som arbejdsgiver. Ved at indgå et samarbejde med Danske Care omkring administrationen, sikrer du dig samtidig, at du altid overholder lovgivningen og dermed ikke pludselig ender i en uheldig situation omkring ansættelser, afskedigelser, løn- eller feriepengeudbetalinger. 

Hvis du vælger Danske Care som ansvarlig for administrationen af din BPA-ordning, så vil din hjemkommune udbetale udmålingen til Danske Care, hvorefter Danske Care vil stå for udbetaling af løn mv. til dine hjælpere. 

Hvem kan få tildelt en BPA-ordning? 

Hvis du er over 18 år og ikke har mulighed for at udføre almindelige dagligdags gøremål, kan du få tildelt en BPA-ordning. Det er kommunerne der visiterer, og tildeler dig en BPA-bevilling. 

Læs mere om Servicelovens §95 og §96 her og her

Hvis du har spørgsmål til Danske Care, står vi til rådighed med flere informationer omkring de enkelte ordninger, såfremt du ønsker et uforpligtende tilbud. Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf.: 4759 2033 eller sende en e-mail til danskecare@ok-fonden.dk