Om os
Plejecentret Baeshøjgård er en selvejende institution under OK-Fonden. Vi har kontrakt med Odsherred Kommune.
OK-Fonden er en erhvervsdrivende fond, som arbejder nonprofit. Hovedformål med plejecentret har altså et socialt sigte.
Det er OK-Fondens vision, at “Livet skal leves – hele livet.”
Vi synes, at det bør være en menneskeret at kunne arrangere sig i hverdagen og gøre sin tilværelse så behagelig, som man nu ønsker det og har ressourcer til.
Vi har den samme økonomi, som de øvrige plejecentre i Odsherred kommune. For at kunne efterleve vores værdier, har vi meget brug for, at pårørende også støtter op om beboernes ønsker om livets udfoldelse.
Centerråd
Centerrådet er beboernes talerør og mødes fire gange om året. Der afholdes valg en gang årligt. Rådet kan bestå af beboere, pårørende, medarbejdere, frivillige og andre, der har interesse i Baeshøjgård og beboernes dagligdag.
Chefen på Baeshøjgård er fast medlem.
Fornøjelsesrådet
Fornøjelsesrådet består af beboere og personale. Vi holder møde en gang om måneden. På møderne drøftes og aftales, hvilke fornøjelser og arrangementer, der skal afholdes den kommende måned.
Vi har flere faste og traditionsrige arrangementer:
- Påske og Pinsefrokost
- Baeshøjgårds fødselsdagsfest
- Skt. Hans
- Asfaltbal
- Høstfest
- Mortens And
- Julehygge i husene
- Julefrokost
Herudover er der lejlighedsvis bar fredag eftermiddag med drinks, øl, vin, musik og sang.
Mad
Vi har vores eget køkken, som laver god og velsmagende mad til hele døgnet. Vores køkkenmedarbejdere planlægger maden i samarbejde med plejepersonalet, og køkkenpersonalet står også for tilberedningen af kost i forhold til beboere, som er på særlige diæter og særligt berigede måltider.
Det er altid muligt at invitere gæster til spisning. Varm eller kold mad. Blot bestilles måltidet i køkkenet to dage før. Ligeledes er man velkommen til at spise måltidet sammen med sine gæster i caféen, som har åben alle hverdage. I weekenden kan samvær i caféen arrangeres efter aftale med køkkenpersonalet.
Der er mulighed for at bestille og købe mad, lagkage og lignende i køkkenet.
Køkken
Forretningsudvalg
Ledelse:
Tine Melgaard Frandsen, chef.
Formand for forretningsudvalget: Paul Erik Weidemann.
Næstformand for forretningsudvalget: Mikkel Schlüter Friis.
Forretningsudvalgsmedlem: Ulrik Ahrendt-Jensen.
Mikkel Damgaards deltager i udvalget.
Chefen for Baeshøjgård deltager også i udvalget.
Lov og tilsyn
Baeshøjgård er underlagt gældende lovgivning for plejehjem. Vi lever således op til lovkravene.
Der er dog områder, hvor vi vælger at tolke loven som minimumskrav, og gør os umage for at gøre pleje, omsorg og øvrige forhold endnu bedre, end vi skal.