Finn Hansen, frivillig på OK-Fondens Dreyershus: 

Jeg er god til at organisere noget, rent administrationsmæssigt. Jeg har en baggrund med økonomi.  
Og så har jeg altid været aktiv omkring fodbold og har været vant til det sociale, der ligger i sådan noget. Jeg har været heldig at spille på nogle gode hold og har været med til at vinde. Min far var træner hele livet, og jeg er opvokset i den danske foreningskultur. Så jeg er opdraget til hjemmefra, at så skal man give noget tilbage.  

Min første kontakt med Dreyershus var som pårørende. Min hustrus mors partner fik en plejehjemsplads her, og så fik vi jo vores gang i huset. Sammen med en anden pårørende, vi lærte at kende, gik jeg altid og hjalp lidt til. Så kom jeg med i Beboer-Pårørenderådet, først som suppleant og siden blev jeg formand. Og så har jeg været her siden. 

Jeg hænger ved her, fordi Dreyershus i alle årene har haft en god ledelse, og det er 80 procent af resultatet. Hvis de er kløgtige og kan lægge nogle gode rammer, så bliver der rum til at lave et godt stykke frivilligt arbejde. Det skal jo også være sjovt at være frivillig. Det skal ikke bare være tilfældigt eller noget, politikerne tror, man kan ”bestille”, blot ved at beslutte, at vi skal være flere frivillige i vores velfærdssamfund. 

Jeg er glad for, at Dreyershus er selvejende. Jeg oplever, at vi har større frihed end de kommunale, og det betyder, at vi kan være med til at sætte præg på stedet. Jeg kalder Dreyershus for ”nok Danmarks bedste plejehjem”.

Der er plads til alle forskellige typer mennesker. Nogle kan mere, og andre kan mindre. Her kan man endda blive ved at komme, selvom man ikke kan hjælpe til med det praktiske mere. Men så kan man måske sidde og snakke med nogle beboere. Min hustru er også frivillig, og for os giver det noget socialt. Mødes vi med nogle af de andre nede i byen, så står vi og snakker. 

Hanne Lise Hansen, chef for OK-Fonden Dreyershus: 

Under corona var vi meget bange for, om de frivillige ville komme tilbage efter den lange nedlukning. Men det havde vi ikke behøvet – de stod i kø! Vores frivilligkoordinator og jeg havde kontakt med de frivillige hele vejen, vi skrev breve og fortalte om, hvordan det stod til på Dreyershus. 

Man skal give noget af sig selv, og vi skal give noget fra det her sted – så får man noget igen. 

Vi betragter de frivillige som en særlig personaleflok, og der skal være nogen, som styrer det frivillige arbejde. Vi har Pia, som både er aktivitetsmedarbejder og frivilligkoordinator. Hun har været leder tidligere, og opgaven kræver ledelseskompetencer: Hvem kan arbejde godt sammen? Hvilke kompetencer kommer de frivillige med? Hun kender hver eneste, og hvis de ikke kommer, som de plejer, så ringer hun og spørger, hvordan de har det. Hvis de fx har været på hospitalet, eller der er sket noget i familien, holder hun kontakten ved lige. 

Det vigtigste er, at de frivillige har opgaver, når de kommer. At man føler sig set og oplever, at ens rolle er betydningsfuld. Det er ikke ligegyldigt, om jeg kommer eller ej. Det er den samme tilgang, jeg har til mine medarbejdere. Der er et stort, sort hul, hver gang en ikke kommer – og det siger jeg til dem. Alle her har en rolle, og vi mangler dem, hvis de ikke kommer. 

De frivillige skal inddrages, involveres. Vi holder frivillig-møde to gange om året, hvor vi taler om, hvordan vi kan tilrettelægge aktiviteterne efter, hvad beboerne magter og har lyst til. De skriver under på, at de har tavshedspligt, når de starter her, så vi kan tale om tingene. Ellers føler man sig cuttet af, hvis man ikke kan få at vide, fx hvorfor en beboer ikke er med til en aktivitet en dag. 

De frivillige på Dreyershus går meget godt ind under vores værdi, som siger, at familien er værdifuld, for de er ligesom familie, og vi vil dem rigtig gerne. 

Det handler om samvær og nærvær

Pia Spang Olesen, aktivitetsmedarbejder og frivilligkoordinator på OK-Fonden Dreyershus: 

Beboere på plejehjem i dag har brug for meget hjælp for at kunne deltage i aktiviteter. Det er ikke som for år tilbage, hvor de kunne sidde og sy sammen og den slags. Det kræver ekstra hænder. Det kan være en udfordring, at aldersgennemsnittet for frivillige på plejehjem ofte er højt. Men det løser vi ved at sætte flere på opgaverne. Her bliver man ikke ”fyret” på grund af alder. 

Min ledelsestilgang i forhold til de frivillige er, at de skal føle sig set og hørt, og at de altid er velkomne. At der er tid til lige at stikke dem en kop kaffe, når de kommer, også hvis de bare kommer ind for at sige hej – så de også har lyst til at komme, selvom der ikke lige er noget, de skal hjælpe med. Efterhånden kender jeg de frivillige så godt, at jeg kan se, hvis de en dag ikke har det så godt, og så spørger jeg. Mange af dem bor alene, så jeg tror, det er vigtigt. Det er min måde at gøre det på. 

”Vi mennesker vil jo gerne føle os anerkendt for vores indsats,  
uanset om vi får løn for den eller ej” 

Det er min opgave at planlægge den kommende måneds aktiviteter. Hvad skal der ske, og hvem gør hvad. Vi har en stor gruppe frivillige, voksne mennesker. Det kræver organisering og ledelse, også for at der ikke skal opstå konflikter eller samarbejdsproblemer om, hvem der skal styre og bestemme. Men når alle har veldefinerede og meningsfulde opgaver, går det fint.  

Tidligere har jeg været leder andre steder gennem en del år, men på et tidspunkt ville jeg gerne noget andet. Og så tænkte jeg, at nu ville jeg gerne have alle de sjove, de glade timer. Jeg syntes, det var spændende både at skulle have med aktiviteter at gøre, men også at styre de frivillige. Det er ledelse på et andet plan, og jeg trives rigtig godt med det. Det giver mig så meget, når jeg ser beboernes glæde. Bare at mærke stemningen ved vores store frivilligdag – så bliver man da glad i låget! 

Vi holder en årlig julefrokost for de frivillige, hvor de bliver inviteret og serviceret. Og det samme til husets fødselsdag, der kommer de også og får lagkage, og de skal ikke lave noget. Det er som regel afdelingslederne, vores chef og mig, der sørger for dem. Det er en af måderne, vi viser de frivillige vores anerkendelse på.  

Vi prøver på forskellig vis at tiltrække og få nye frivillige ind, men det er ikke helt nemt. Jeg oplever ofte, at folk har travlt i egen hverdag, eller også er de allerede frivillige i anden sammenhæng. Når det lykkes, er det ofte via opfordringer fra mund til mund. Nogle af de frivillige er tidligere ansatte, som er efterlønnere eller pensionerede, og de er gode til at få formidlet det ud og prøve at trække flere ind. De har været glade for arbejdspladsen, og de er gode til at sige i deres omgangskreds: Prøv da lige – det giver så god mening! 

Alle kan være noget for andre! 

Susan Salomonsen, trænings- og aktivitetskoordinator på plejehjemmet OK-Fonden Himmelev Gl. Præstegård, fortæller om sit arbejde med de frivillige:   

Vi har omkring 20 frivillige på Himmelev Gl. Præstegård. Nogle kommer en gang imellem, og andre kommer helt regelmæssigt. Vi har et par piger, der startede som 13-årige, og nu er de i gymnasiealderen, men de fleste af vores frivillige er seniorer. En del af dem er stoppet med at arbejde og vil gerne gøre noget for andre. Det er også en social aktivitet at være frivillig. Vi har fx en gruppe damer, som er frivillige sammen, så de kommer til de samme aktiviteter og arrangementer.  

Det er jo, som betegnelsen siger, frivilligt arbejde. Det betyder, at der skal være en forventningsafstemning, hvor jeg udtrykker, hvad der vil være til gavn, og så vælger de frivillige selv, hvad de vil og kan. Det starter altid med: Hvad kunne du tænke dig? Hvilke interesser har du? De får et hæfte med hjem med vores aktiviteter, og så kan de begynde med at dukke op til det, de synes, ser spændende ud. 

Det er en særlig ledelsesopgave at lede frivillige, fordi man ikke har krav på, at de leverer noget bestemt. Jeg tror, min styrke i den sammenhæng er, at jeg er god til at læse mennesker og til at lytte.  

Vi gør meget ud af at inddrage de frivillige og vise dem anerkendelse – med knus og kram og med ”Velkommen hjem”, hvis de har været på ferie. De skal altid føle sig velkomne i huset. Jeg sender også en månedlig mail med en hilsen, lidt forskelligt nyt, vores husavis osv., og vi inviterer de frivillige til den årlige sommerfest. Det er deres fest, ligesom det er beboernes og de pårørendes fest. 

Jeg planlægger ikke vores aktiviteter, så vi er afhængige af de frivillige. De er ”flødeskummet”, det ekstra, der gør, at oplevelsen bliver bedre for vores beboere med flere hænder, flere at snakke med. Det giver en ekstra tryghed, for vores beboere, så det bliver en succes at være med. Det er fx ikke sjovt at sidde til banko og ikke rigtig kunne følge med, og så betyder det alverden, at der sidder en ved siden af og hjælper. Men det allervigtigste for beboerne er smilene og det gode samvær. 

Hver gang jeg møder nogen, hvor jeg tænker, det kunne være en mulighed, så spørger jeg dem, om de kunne have lyst til at blive frivillige hos os. Jeg tror også, det bidrager til interessen, at man på Facebook kan følge med i vores mange aktiviteter og vores gode omdømme i lokalsamfundet. Og så selvfølgelig at de frivillige kan se, hvor glade beboerne bliver, når de kommer.  

Én gang frivillig – altid frivillig 

Kirsten Laursen og Kjeld Frederiksen fortæller om at være frivillige på plejehjemmet OK-Fonden Himmelev Gl. Præstegård: 

– Da jeg gik på pension, blev jeg frivillig i Ældre Sagen, hvor jeg var i 10 år. Jeg begyndte som oplæser på en lydavis for blinde og svagtseende. Så var jeg med til at starte en telefonkontakt, hvor vi var fire, som hver morgen ringede op til nogle ældre mennesker, og jeg gik ind i bestyrelsesarbejdet. Siden blev jeg leder af en stor Danmission genbrugsbutik i Skibby. 

”Da vi flyttede ind i en seniorbolig her ved siden af plejehjemmet, sagde jeg: Ikke mere frivilligt arbejde!, fortæller Kirsten. Så ler hun og fortsætter: – Men efter to-tre måneder meldte jeg mig alligevel som frivillig til Sang & Musik med beboerne. Efterhånden kender jeg alle beboernes navne. De er så glade og taknemmelige, og jeg elsker at synge! Jeg har været kirkesanger, og jeg har sunget i kor. Jeg kender alle de sange, de spiller. Det er simpelthen så hyggeligt. Jeg er også frivillig i husets månedlige Damecafé. Og jeg elsker det, selvom jeg er træt, når jeg kommer hjem.”

Kjeld har gennem mange år været medlem af Roskilde Rotary Klub. Han har i den forbindelse kørt på udflugter med beboerne på Himmelev Gl. Præstegård, men derudover har Kjeld ikke tidligere lavet frivilligt arbejde. Efter en travl erhvervskarriere dyrkede Kjeld først og fremmest sine friluftsinteresser – jagt og motorcykler. Men for snart seks år siden tog parrets liv en skarp drejning, da Kjeld blev ramt af en alvorlig blodprop.  

Sygdommen betød, at Kjeld og Kirsten besluttede at sige farvel til et stort hus med have, da de fik mulighed for at flytte til en af de eftertragtede ”Boliger for Livet” ved siden af Himmelev Gl. Præstegård. Her kan seniorerne bruge plejehjemmets faciliteter som en slags fælleshus for bebyggelsen. Der er mulighed for at deltage i en lang række aktiviteter – og for at gøre en forskel som frivillig. 

– Jeg kunne ikke blive ved at holde ud at se, at Kjeld sad i sin stol hele dagen, og så sagde jeg til Susan, som står for aktiviteterne: Hvad skal jeg dog gøre? Og så sagde hun: Jamen, Kjeld kan da blive frivillig her, for Kjeld taler godt – og det er der brug for, fortæller Kirsten. 

– Jeg havde ikke forstillet mig, at jeg skulle – eller kunne – være frivillig, siger Kjeld og tilføjer:  
– Men det havde Susan! Så nu er jeg frivillig til plejehjemmets herrefrokoster, til deres billardklub, til stolegymnastik og til Sang & Musik sammen med Kirsten. Så kan jeg snakke og underholde beboerne. Jeg nyder det! At jeg kan være med og bidrage og bare det at være der sammen med de andre. Det har betydet, at jeg har det godt med mig selv. Jeg keder mig ikke. 

– Det har givet Kjeld et meget bedre liv, og selvfølgelig også mig, fordi han kommer glad hjem og har oplevet noget, fastslår Kirsten. Det er fantastisk for os at møde de andre frivillige, hvor de fleste er nogenlunde jævnaldrende. Vi sætter os som regel en halv time sammen, når vi har ryddet op, og sludrer lidt. Det har en stor betydning, for mens vi er i gang, er det jo beboerne og de praktiske opgaver, vi bruger tiden på. 

Der er 3-4 frivillige til Sang & Musik. De hjælper efter behov med at dække borde, modtage beboerne, servere kaffe og kage, synge og bidrage til den gode stemning og bagefter rydde af og hjælpe medarbejderne med at følge beboere tilbage til deres boliger.