Job hos os

Bent Lauridsen, social- og sundhedshjælper

“Det er et spændende job. Hver dag går man hjem
med en følelse af at have gjort en forskel for et andet menneske.”
Sådan siger social- og sundhedshjælper Bent Lauridsen, 58 år. I en moden alder forlod Bent den grafiske branche og de mange timer med hovedet foran computeren for at uddanne sig til social – og sundhedshjælper. I 2014 var Bent færdiguddannet, og han har ikke fortrudt sit valg et eneste sekund. “Jeg ville gerne arbejde med mennesker, og så var der en åben dør her. Selvom der er travlt her, så har du masser af arbejdsglæde. Jeg er meget glad for det hold, vi er på. Der er et godt kollegialt og fagligt samarbejde.”

Der bliver stillet mange krav til Jer med medicinkurser, hygiejnekurser og fokusering på kost. Hvad synes du om det?
“Det er rart, at alle får den sammen viden. Dels arbejder vi bedre sammen og set fra beboernes synspunkt, så er det vigtigt, at man følger retningslinjerne for god pleje. Bent Lauridsen er også Hornbækhaves demenspraktiker. “Hvis en beboer mistrives, så kan det give udfordringer, og så handler det om at se, hvad det skyldes. Vi har en del værktøjer til at finde frem til årsagen, og jeg synes, det giver god mening både at hjælpe beboeren og også mine kolleger med at skabe fælles trivsel.”

Er der plads til udvikling i arbejdet?
“Ja, det er meget op til en selv. Hvis man tager det lidt som en udfordring, og siger “kan jeg finde løsning”, så er der masser af udfordringer. Jeg kan lige det menneskelige samvær, den personlige kontakt med beboerne og det er også derfor, jeg har valgt social- og sundshjælper uddannelsen. Jeg vil gerne være tæt på mennesker.”

Majbritt Larsen, social- og sundhedshjælper

“Jeg kan godt lide at være på Hornbækhave. Det er beboerne og kollegerne, der holder på mig. Mange af beboerne har jeg kendt i mange år og det betyder, at der er en god kemi med dem.
Majbritt har arbejdet 17 år som social- og sundhedshjælper. Oprindelig blev Majbritt uddannet som butiksassistent i Daells varehus isenkram. Det bruges flittigt i samtaler om bordet, da de fleste husker det, og brugte det som årligt udflugtsmål med familien.”

Som regel møder man Majbritt i dagvagten, men nogle gange tager hun også et par nattevagter.
“Jeg synes, det er dejligt og hyggeligt. Der kan være meget travlt i dagvagten. Om natten kommer man mere ned på jorden, og man kan vælge, hvad man bruger tiden på. Så kan man nå alt det, man ikke rigtig når om dagen som at rydde op i skabe og fylde op og den slags. Jeg er også arbejdsmiljørepræsentant, og det er vigtigt for mig at se hvad der sker på de andre vagter. “Inden Majbritt går hjem fra nattevagten, når hun ofte at dække morgenbord og skrive hilsener til beboerne på servietterne – det er noget, der bliver modtaget med glæde. Hornbækhave stod klar til indflytning i november 2021.
“Det er fedt med det nye byggeri – badeværelserne og boligerne er store, så man kan komme rundt. Og der er rigtig mange hjælpemidler til rådighed, så arbejdet ikke bliver så hårdt.”

Majbritt har påtaget sig, at undervise sine kolleger i hygiejne: “Det er dejligt. Jeg kan godt lide at dele ud af min viden, sådan at vi alle kører i samme spor. Desuden giver undervisningen mig også et godt afbræk i hverdagen. Det bedste ved at arbejde på Hornbækhave, det er dem, vi er der for, og dem vi skal passe, pleje og hygge med. Nogle gange er der travlt, men bagefter, så hygger vi. Lige nu synger vi julesang efter frokosten, og hvis vi glemmer det, så skal vi nok blive mindet om det.”

Jeanette Borg, Social- og sundhedshjælper

Hvis du møder en medarbejder på Hornbækhave med glimtende diadem eller knaldrøde julekugler i håret, så er det 37-årige Jeanette Borg. Social- og sundhedshjælperen er medlem af Hornbækhaves aktivitetsudvalg og ekspert i at sørge for, at alle tænkelige begivenheder fejres med højt humør.

“Jeg elsker at spille skuespil og klæde mig ud. Og hvis jeg hjælper en beboer med støttestrømper, og beboeren så får øje på mine julekugler i håret. Så får vi en god snak om, hvorfor jeg ser ud som jeg gør, og det giver altid et godt smil. Beboerne kalder mig for en spradebasse, der finder på gak og løjer, og det er også derfor, jeg er her. Jeg er der for deres skyld, og jeg skal give dem en god dag.”

Udover at sørge for børnehavebesøg og fejring af VM i fodbold og OL, så er Jeanette Borg også uddannelsesvejleder for de nye elever, der skal uddannes til social- og sundhedshjælpere på Hornbækhave. Jeanette Borg er uddannet klinikassistent, men valgte at gå plejevejen.

“Jeg ledte efter mere variation i hverdagen, for jeg kan godt lide, at dagene ikke er ens. Jeg ved aldrig, om jeg finder beboerne på gangen i supergodt humør eller måske inde i boligen med brug for at få lidt kærlighed. Man får mange gode arbejdsopgaver, hvis man søger lidt. Der er mange muligheder for at dygtiggøre sig. Sidst men ikke mindst så griner man meget her – alle kan lide en god joke, et smil og en kæk bemærkning.”

Det er snart fire år siden, Jeanette Borg forlod hjemmeplejen og valgte Hornbækhave:

“Jeg savnede sparring og kolleger. På plejehjemmet har jeg altid en makker lige rundt om hjørnet, og så har jeg fået tid til beboerne. Der er plads til mere nærvær her. Det bedste ved Hornbækhave er sammenholdet med kolleger og beboerne. Beboerne holder øje med os fastansatte. Jeg elsker sammenholdet her på Hornbækhave.”

Christian Lindegård Nielsen, 21 år, omsorgsmedarbejder

Jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde med mennesker efter gymnasiet, og søgte også nogle børnehaver, men så fik jeg job på Hornbækhave i november 2022.

Hvad er det gode ved at arbejde på et plejehjem?
“Jeg synes, man lærer noget om ansvar. At passe på andre. Det er meget givende at passe på andre. Man får noget igen, når man hjælper nogle, der ikke selv kan, og at man kan gøre deres dag bedre.”

Aldersforskellen mellem beboerne på Hornbækhave og Christian er ikke nogen hindring for en god arbejdsdag:
“Vi kan tale om hverdagen og tale om, hvordan de havde det, da de var unge. Jeg synes, man sagtens kan relatere til det, selvom der er så mange år imellem.”

Hvad vil du sige til andre unge, der ikke rigtig ved, hvad de skal foretage sig?
“Jeg sagde til mig selv, at jeg ville give det en måned og så finde noget andet, hvis jeg ikke syntes, Hornbækhave var det rigtige. Men når man så kommer ind i det, så ender man med at holde rigtig meget af arbejdet, for der er så mange ting, der er givende. Mange unge ville have godt af at arbejde på plejehjem, for man lærer noget om det sidste stykke af livet. Man får en eller anden form for respekt for, hvad det vil sige at blive gammel.”

Har det ændret dit syn på, hvad du skal i fremtiden?
“Ja, det har det. Min første tanke var, at jeg skulle læse psykologi. Men nu overvejer jeg at blive sygeplejerske. Det havde jeg slet ikke forestillet mig lige efter gymnasiet, men nu kan jeg se flere muligheder, og en af dem kunne være at blive sygeplejerske.”