Hvad er en friplejebolig?

• Friplejeboliger er private udlejnings­boliger med servicearealer for personer med omfattende behov for service og pleje.

Tilvalg af friplejeboliger og målgruppeafgrænsning

• Målgruppen for friplejeboliger er identisk med dem, der i dag bliver visiteret til plejeboliger mv. Det er fx ældre, mennesker med handicap og andre med et intensivt plejebehov.
• Borgere, som kommunen har visiteret til en plejebolig mv., har ret til frit at vælge en plejebolig uanset boligens beliggenhed.
• Borgere, som ønsker at flytte til en plejebolig i en anden kommune end borgerens bopælskommune, har derfor ret til at få anvist en plejebolig på lige fod med de borgere, der allerede bor i kommunen, der flyttes til.
• Det forudsætter dog, at borgeren både opfylder betingelser for at blive visiteret til en plejebolig i kommunen, man flytter fra, og i den, man flytter til, såkaldt dobbeltvisitation.
• En borger, der er visiteret til en plejebolig, har ret til at vælge en friplejebolig. Friplejeboliger er ikke omfattet af reglerne om dobbeltvisitation ved flytning over kommunegrænser. Det vil sige, at borgere, der ønsker at bo i en friplejebolig, kun skal visiteres til en plejebolig i bopælskommunen. Friplejeboligleverandøren har dog mulighed for at afvise en ansøger.
• Efter reglerne om mellemkommunal refusion får kommunen dækket sine udgifter til borgere fra andre kommuner, som flytter ind i friplejeboligerne.

Hvem kan etablere og drive friplejeboliger?

• Det er muligt for både fysiske og juridiske personer at drive friplejeboliger. Der er ingen krav om, at friplejeboligerne skal drives i en bestemt virksomheds­form. Derfor kan både virksomheder, fonde og enkeltpersoner søge om at blive certificeret som friplejeleverandør.
• Det er kun friplejeboligleverandører, som er certificeret af Sundhedsstyrelsen, der kan eje og drive friplejeboliger. På denne måde sikres det, at fripleje­leverandørerne har de rette forudsætninger for at levere den nødvendige hjælp til beboerne.

Hvordan fastsættes taksten?

• Taksten fastsættes ud fra en af to modeller:

1. Visitationskommunen og friplejeboligleverandøren fastsætter taksten ved aftale.
2. I de tilfælde, hvor parterne ikke kan nå til enighed, fastsættes taksterne af beliggenheds­kommunen på grundlag af kommunens egne gennemsnitlige omkostninger ved drift af tilsvarende kommunale tilbud.

Kommunens tilsynsopgaver mv.

• Kommunen har samme forpligtigelse til at føre tilsyn med friplejeboliger som med øvrige plejeboliger. Kommunen fører bl.a. tilsyn med, at boligerne udlejes til og bebos af den berettigede personkreds, og at etableringen og driften af fripleje­boligerne sker i henhold til fripleje­boliglovgivningen.

Deponeringsforpligtelse

• Det medfører ikke deponeringsforpligtelse for kommunen såfremt der opstartes et friplejehjem. Såfremt der indgår en konkret bindende aftale, hvor kommune og friplejehjem aftaler at en kommune (beliggenhedskommunen eller 3. parts kommune) råder over et bestemt antal pladser på friplejehjemmet udløser det deponeringsforpligtigelse.

Omlægning fra betalingskommune til bopælskommune

• Regeringens nu vedtagne udligningsudspil fastlægger, at der sker en ændret opgørelsen af kommunale folketal i det demografiske udgiftsbehov fra betalingskommune til bopælskommune. I det hidtidige udligningssystem opgøres det demografiske udgiftsbehov efter antallet af borgere, som kommunen har betalingsforpligtelse for. Det vil altså sige både de borgere, som har bopæl i egen kommune og udenfor kommunegrænsen, men som kommunen betaler for. Dette er nu ændret til at det demografiske udgiftsbehov til at blive opgjort på bopælsfolketal frem for betalingsfolketal. Konkret vil det derfor være en økonomisk fordel for alle kommuner, at de borgere der fx er visiteret til en plejebolig anvender kommunens egne plejeboligtilbud (kommunale/selvejende plejehjem eller friplejeboliger).