Aktiviteter giver livshistorier liv
Pernille Alstrup Jensen er fysioterapeut og aktivitetsmedarbejder på OK-Fonden Egå, hvor hun har været med siden indflytningen på det nybyggede plejehjem i 2012. Mere end 700 gange har Pernille inviteret beboere, pårørende og kollegaer til at samles gennem årene. Hun fortæller her om sit arbejde:
– Vores beboere har så mange, dejlige historier: Lilly kom i lære som hattedame lige efter krigen, Frits har været sygeplejerske i Grønland, Benedikte har været udsendt i Afrika, Per har været DSB-mand hele sit liv, Erik har været grønthandler med flere butikker i Århus …
– Livshistorier og minder er en central en del af de aktiviteter, jeg står i spidsen for på OK-Fonden Egå. Ofte som tema for arrangementerne – og altid som en del af snakken.
– Jeg er fysioterapeut, og så har jeg cirka fem timer om ugen til aktiviteter. Jeg brænder for begge dele, og jeg synes, jeg har verdens bedste job, fordi jeg får lov at kombinere det. Jeg ”fanger” beboere med en livshistorie eller oplevelser, de har lyst til at dele. Jeg interviewer dem på forhånd, og så hjælper jeg dem med at fortælle historien og inddrager tilhørerne undervejs. De kan måske ikke helt holde sammen på beretningen og er nervøse for at stille sig op. Det er en stor glæde for mig at give de mennesker en stemme.
– Jeg laver også tit arrangementer med Google Earth på storskærm, hvor vi finder de steder, de har boet. Vi havde for eksempel en beboer, som havde boet i Canada, og vi fandt hendes hus, selvom det var mange år siden: ”Oh, that is our little brick house!”, udbrød hun glad og rørt. Og i Tullebølle på Langeland fandt vi Karlas gård: ”Neej, der er jo urtehaven”, sagde hun. En tredje var blevet gift i Horsens Slotskirke, så den ”besøgte” vi også.
fysioterapeaut og aktivitetsmedarbejder på OK-Fonden Egå
Pernilles magiske bog
Pernille har en notesbog. Den gør ikke meget væsen af sig, men når man bladrer i den, åbenbares tætskrevne sider med alle de forskellige idéer og aktiviteter, som er blevet til virkelighed gennem årene. Pernille nævner i flæng:
- Kendte menneskers fødselsdage: Frank Sinatra, Svend Asmussen, Lise Nørregård, Dronning Margrethe og mange flere
- Sjove videoer fra YouTube på storskærm
- Årstider og højtider
- ”På slap line”. Her er udgangspunktet: Hvem kan noget? Hvem har oplevet noget? Hvem kender nogen? Vi har en beboer på 96 år, som har sunget revy. Et barnebarn har spillet, en anden har tryllet
- Banko
- Modetøjssalg
- Håndarbejdsudstilling, hvor vi skrev til de pårørende og fik fantastiske håndarbejder ind af alle mulige slags
- Bål med snobrød, marshmallows, håndbajere og lejrbålsange
- Små foredrag, for eksempel om storbyer i Europa, rejsemål og rejseminder
- Sct. Patrics Day – som vi holder, fordi det er sådan en god grund til at drikke Irish Coffee
- En ugelang, årlig festival med særlige temaer
- Koncerter med professionelle – Birthe Kjær, Dario, Kjeld og Hilda
- Musikkens dag, som vi sidste gang fejrede med engelsk tema, hvor vi spillede Beatles og fik fish & chips og øl til aftensmad
- Nationale og internationale mærkedage, for eksempel Kvindernes Internationale Kamp-dag og Pandekagens Dag
- Busture
- Lørdagsfilm
- Søndagsmatiné
- Restaurant-aften en gang om måneden, hvor pårørende kommer og spiser lækker treretters menu ved hvide duge sammen med beboerne
- Kunstudstillinger med fernisering, hvor beboere og pårørende udstiller deres egen kunst
- Det årlige OK-løb til bens eller i kørestol, med mini-guldbarrer og diplomer, softicemaskine og pedellen, som griller til alle sammen
Musikcaféen er et must
– Musikcafé er en stund, vi har haft hver fredag formiddag fra 10.30 til 11.30, lige siden starten, og beboerne elsker det. Jeg leder ”slagets gang” og sørger for at putte reminiscens-ting ind, noget der vækker minder. Noget af det, der sidder dybest hos os, er den musik, vi hørte som unge. Jeg ved, hvem der kan lide hvilke sange, og så foreslår jeg dem. Jeg fortæller historier og spørger ud i forsamlingen – om musikken, om dem der har lavet sangene og den tid, hvor de blev spillet.
– Caféen er åben for pårørende, og mange holder af at komme og er med fast. De oplever, at det er en god måde at være sammen på, hvis deres familiemedlem for eksempel er blevet så svækket af demenssygdom, at de ikke rigtig kan snakke sammen mere. Så sidder de måske bare og holder i hånd.
– Vi samarbejder på tværs i huset, ofte med køkkenet, som serverer mad, der passer til vores temaer – for eksempel farsbrød (meat loaf) til Elvis-tema, græske retter, når ferietemaet er Grækenland og svenske kødboller og tyttebærsyltetøj til Pippis 75-års fødselsdag.
Generthed er fortid
– Jeg kommer fra en kreativ familie, og jeg er god til at finde på. Det falder mig let, og der er enormt meget glæde i det. Jeg får en idé, jeg går i gang, og så vider det sig ud. Der er så meget at tage af. Jeg var super genert, da jeg startede. Jeg turde slet ikke sige noget i mikrofon. Det har ændret sig. Nu tager jeg ud og spiller for andre. Jeg står i FOF-kataloget, og jeg tager rundt og spiller på plejehjem, i pensionistforeninger, i sognegårde og til fester.
– Det er det bedste job, jeg nogensinde har haft, fordi det er så alsidigt. Og vi har alt, hvad vi skal bruge i det her hus, og jeg har lov til at spænde over de her ting, som jeg holder så meget af. Jeg er 62 år nu, og jeg har aftalt med vores chef, Lotte, at jeg kan fortsætte, til jeg er 67 år. Mindst!
