fbpx

Toftebo

Bofællesskabet Toftebo er et seniorbofællesskab for beboere fra 50+ og opefter. Der er 10 lejligheder. Boiligerne er rækkehusbyggeri, handicapvenligt indrettet og har alle terrasser og lille have, hvortil kommer et stort fællesareal. Dertil kommer et veldisponeret fælleshus, hvor der kan dækkes op til 40 personer.

Beliggenhed

Toftebo ligger et i et naturskønt område med mange muligheder for trave- og cykelture til såvel skov, fjord og åbent landskab.

Nærmiljø

Tæt på bofællesskabet ligger Dagli´ Brugsen med posthus og apotekerudsalg. Der er kirke, kro og forsamlingshus. Skole og velfungerende idrætsforening med fitness lokale. Der er muligheder for forskellige former for gymnastik. I kirkehuset er der hver torsdag kaffe med sang og forskellig underholdning. Her holder også Søvind kunstnergruppe forskellige udstillinger. Der er fælles parkeringsplads ved bofællesskabet. Busstoppested ved bofællesskabets indgang med rute mellem Odder og Horsens hver time.

Aktiviteter

Fredag eftermiddag er der kaffe i fælleshuset for alle beboerne, hvor man drøfter, hvad der er sket, og hvad der skal ske i den nærmeste fremtid. Vi mødes også i fælleshuset til jule- og påskefrokost, ligesom der arrangeres Skt. Hans aften med minibål og grillmad – hvis vejret tillader det. Sommerudflugt har også været i spil. Vi er altid åbne for nye tiltag.

Bestyrelse

Formand: Vibeke Fonslet på 23905923 og fonslet@live.dk

Næstformand: Inge Nielsen

Bestyrelsesmedlem: Rigmor Jensen

Ansvarlig for ventelisten: Vibeke Fonslet