fbpx

Klintebakken Præstø

Præstø er en perle. Vi bor tæt på skoven, og der er halvanden kilometer til stranden, hvor jeg bader stort set hele året. Jeg er 100 procent lykkelig for at bo her”, fortæller formanden, Lis Skaarup.

Stikord kunne være beliggenhed, faciliteter, arkitektur, stemning, farver, omgivelser…

Byggeriet er opført i 2003/2004. Navnet Klintebakke Præstø stammer selvfølgelig fra, at bofællesskabet ligger i Præstø. Ordet Klintebakke kommer af, at der engang på grunden blev fundet potteskår fra bondestenalderen cirka 3300 år før vor tidsregning. Den art potter kaldesKlintebakke. På den vis fik bofællesskabet sit navn.

Her ligger 15 seniorboliger opført som rækkehusbebyggelse for seniorer. Alle boliger er handicapvenligt indrettet og har egen have med terrasse. Til boligerne er der fælles grønne arealer samt veldisponeret fælleshus med gæsteværelse.

”Forleden, da jeg gik rundt og flyttede rundt på møbler og tunge kasser, kom et par af bofællerne og sagde: Kom da over og få lidt aftensmad. Du må være sulten efter sådan en hård dag. Det er sådan en middagsinvitation, som nok nærmest kun forekommer i et bofællesskab. Man bliver så glad”, forklarer Lis Skaarup.

Info

Se mere på hjemmesiden: www.klintebakke.dk

Formand:

Lena Due Berring

Mail: formand@klintebakke.dk

Ventelisteudvalget:

Lena Due Berring

Lena Zimakoff

Ilse Lind Jacobsen

Mail: ventelisteudvalg@klintebakke.dk

Fakta

Antal beboere: 22

Antal lejligheder: Boligerne er 65, 70, 75 og 85 kvadratmeter store. De ligger i en hestesko med p-pladsen for enden.

Aktiviteter

To til tre gange årligt er alle med på græs. De dage skal der klippes grene, bofællerne skal luge, drikke   kaffe og spise kage på de grønne arealer. Det er haveudvalget, som arrangerer havedagene. Klintebakke Præstø har også et aktivitetsudvalg, et fælleshusudvalg, vedligeholdelsesudvalg osv. Rengøringen af fælleshuset kører i treholdsskift.

”Det dejlige er på én gang at have sin egen bolig samtidig med, at du, uden for døren, har en masse mennesker at tale med”. Sådan forklarer formand for bofællesskabet Klintebakke Præstø, at ideen bag seniorbofællesskaber er helt rigtig.

”Forleden morgen slog jeg uret fra, fordi jeg tænkte, at jeg kan da godt lige kan tage ti minutter med lukkede øjne. Så falder jeg selvfølgelig i søvn igen. Så kommer genboen farende op af formiddagen lige for at sikre sig, at der ikke var noget i vejen med mig, nu da gardinerne ikke var trukket fra. Det er skønt at have andre mennesker tæt på”.

Fælleshus

Fælleshuset er på 120 kvadratmeter. Her er plads til cirka 30 personer. Det er her, beboerne holder fællesmøder, påske-, pinse-, og julefrokost. Ofte spiser beboerne sammen, når de har været til afdelingsmøde. ”Sidst fik vi chili con carne”, fortæller Lis Skaarup. Der er et tv i stuen.

Nærmiljø

Med 4000 indbyggere ligger Præstø med skov og stand og de gamle huse i hovedgaden. Fra bofællesskabet er der cirka en kilometer til fire butikker med daglige fornødenheder. Lige i nærheden ligger også fitnesscenter, biograf og multicenter i kommunalt regi med gymnastik, dansk, yoga osv. Bussen kører mellem Præstø by og Kalvehave hver halve time. Fra Præstø er der forbindelse til Vordingborg, Stege, Køge og Lundby Station. Fra Lundby og Køge er der tog mod København.

Lis Skaarup: ”Det, der er så godt ved seniorbofællesskaber, er, at hvis du bliver alene, bliver du ikke alene”.