Man kommer jo ikke på plejehjem for at dø – man kommer i sagens natur for at leve

Tidligere formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, medlem af OK-Fondens bestyrelse siden 2016, fortæller her om sin oplevelse af OK-Fondens ”etiske kompas”

Det, der står skarpest i OK-Fondens værdigrundlag, er udtrykket ”Livet skal leves – hele livet”. Som udefra kommende kan man læse det, og så kan man tænke: ”Ja, ja, fint nok, det siger de, men hvordan er det så?” Men i OK-Fonden er det faktisk et spejl af det, der sker. Det er i høj grad et ”etisk kompas”, et allesteds nærværende afsæt for det, vi gør, det der er blik for. Og det siger jeg virkelig med tryk på, fordi det kan så let blive noget andet, der kommer i fokus.

Jeg var på et bosted på et tidspunkt, hvor de havde en ble-ansvarlig … I OK-Fonden er der ikke nogen ble-ansvarlig, for der er fokus på det liv, der leves, ikke på bleen som sådan. Det afgørende er: Når man møder et menneske, hvad er det så, man har blik for? Har man blik for en opgave, en omkostning, en belastning, en byrde? Eller har man blik for det liv, der leves? Et liv med en fortælling, en historie, en baggrund?

Vi skal hjælpe hinanden med livet

Værdighed er centralt i den sammenhæng. Værdighed betyder sådan set ”vær dig” – så værdighed handler om at give rammer til, at du kan være den, du er. Hvis vi andre skal vurdere et liv, så kan det måske se uværdigt ud. Så kan man tænke: Nu ligger du bare der og kan knap komme ud af sengen – eller – nu har demensen taget over. Men tænk engang og se engang! Jeg har selv en bekendt, som lever med sklerose, og han er kommet dertil, hvor han kun kan bevæge øjnene. Jeg spørger ham engang imellem, hvordan hverdagen går. Det går udmærket, siger han. Hvis vi andre så begynder at tale om det uværdige, så er vi altså helt galt af sted. Og derfor er det afgørende at give rammer for netop det liv, der er.

Hvis et menneske selv siger eller udtrykker: Nu synes jeg simpelthen, det er håbløst, det er meningsløst, udsigtsløst, trøstesløst. Så er det afgørende, at vi er der. Ikke for at fortælle: Du tager fejl. Det handler ikke om at forkorte eller forlænge det. Det handler om, at mens vi lever, så skal vi – også når livet går imod – hjælpe hinanden med det.

 

Fleksible rammer

I OK-Fonden handler selvbestemmelse meget konkret om, at vi prøver at finde ud af, hvad den enkelte gerne vil, også selvom det for mennesker med fx demens kan være svært at udtrykke. At se efter det og spørge til det. I OK-Fonden er vi gode til at ændre vaner eller rutiner, når vi kan se, at det er godt for en beboer. Vi er mindre firkantede, end jeg har oplevet det andre steder. Og jeg tror simpelthen, det hænger sammen med det etiske kompas – at vi har blik for hver enkelt, der lever livet, og vi giver rammer til netop det liv.

OK-ånden

I OK-Fonden møder jeg ofte en reel, ægte gejst eller begejstring. Gejst er et tysk ord, der har noget med ånd at gøre. Det er noget, der opstår i relationer mellem mennesker. Det der med at blive begejstret eller beåndet, det kan gøre et stærkt indtryk. Ikke fordi alt er én stor sol i OK-Fonden. Vi har selvfølgelig også vanskelige situationer og hverdag, men det er noget, som har gjort indtryk på mig. Gejst skal ”vandes”, det er ret afgørende, for OK-Fonden er jo ikke en fast størrelse. I arbejdet med etik, skal man også have blik for egne skyklapper, så man ikke havner i selvfedme. Det moralske kompas det er noget, der skal bruges hele tiden. Det er vi klar over, og derfor bliver det aldrig en hvilepude.

Fremtiden er begyndt i OK-Fonden

Jeg tror, at det, vi kommer til at se i de kommende år, det bliver mere af det, OK-Fonden gør. Plejetilbud og boligformer bliver skræddersyet på en helt, helt anden måde, end vi ser det i dag.
Når man går fra at være midaldrende til at være ældre i Danmark, så bliver vi behandlet som en meget ensartet gruppe mange steder i landet. Men mennesker fra 65 til 95 år er om muligt endnu mere forskellige end gruppen fra 35 til 65 år. Det, tror jeg, der kommer langt mere blik for.

Jeg tror også, vi kommer til at gøre op med misforstået godhed i ældreplejen. Fx idéen om at det er vigtigt, vi har nogle får og nogle heste, vi kan gå og klappe, når vi bliver ældre, eller at det er vigtigt at have nogle landlige omgivelser eller besøgs-hunde. Det kan jo være, at man har boet i en by og ikke kan fordrage dyr!

Vi bevæger os mod det differentierede. Så der ikke bliver bygget ”til ældre”, men til mennesker ud fra den forskellighed, vi udtrykker. Det kommer vi til at se meget, meget mere af. Og det er lige i OK-Fondens ånd.