fbpx

Boliger for Livet på Bavne Ager

OK-Fonden og fonden Boliger for Livet opfører 40 lejeboliger på Bavne Ager. De 24 bliver et seniorbofællesskab, og de resterende 16 bliver fleksible boliger.

Hold mig opdateret

Seniorbofællesskabet Gilleleje
– 24 boliger og et fælleshus

I bofællesskabet har beboerne hver deres individuelle bolig og et fælleshus i midten. Når OK-Fonden bidrager til etableringen af nye seniorbofællesskaber, deltager de kommende beboere i et spændende, indledende arbejde omkring det fysiske og sociale miljø i bofællesskabet, så der skabes et fælles værdigrundlag og nye venskaber.

For at sikre den bedst mulige sammensætning i bofællesskabet, tages der hensyn til alder, køn, par og singler, når boligerne fordeles.  På den måde sikrer man et godt og attraktivt aldersgennemsnit i gruppen – og mulighed for dynamisk udskiftning over tid.



De boliger, som endnu er ledige, er fortrinsvis for 50 til 65-årige, da de ældre aldersgrupper allerede er godt repræsenteret.

Endnu ledige boliger i bofællesskabet:

Bavne Ager – et moderne boligområde med nye fællesskaber og en helt særlig tryghed

Ved at samle flere typer boliger: Et friplejehjem, fleksible ”Boliger for Livet” og et seniorbofællesskab til en lille bydel, skaber OK-Fonden nye og anderledes muligheder for fælles aktiviteter og samspil.

Beboerne på plejehjemmet får glæde af, at der bliver liv i husets fællesfaciliteter og i området.

Beboerne i Boliger for livet og i seniorbofællesskabet kan benytte sig af plejehjemmets forskellige tilbud, fx café og wellness. Der er mulighed for at blive frivillig. Og bofællerne kan invitere naboerne den anden vej – til aktiviteter i deres fælleshus, fx foredrag eller koncert.

Kombinationen med senior- og plejeboliger betyder, at vi over tid kan give mennesker mulighed for at blive i deres private bolig livet ud – også hvis man får behov for hjælp og pleje. I plejeboligerne lægger vi afgørende vægt på hjemlighed samtidig med, at vi sikrer, at boligerne er egnede til mennesker med demens.

Seniorbofællesskab – en attraktiv boform

Når børnene er flyttet hjemmefra, og hus og have er måske blevet for stort og arbejdskrævende, begynder flere at overveje en mindre og velindrettet bolig – gerne i et fællesskab med ligesindede.

I OK-Fondens seniorbofællesskaber har man en regel om, at beboerne skal være minimum 50 år og uden hjemmeboende børn.

I seniorbofællesskabet er der plads og rum for mennesker med god tid og stor lyst til at dyrke fællesskabet. Fælleshuset danner rammen om de mange spændende og hyggelige aktiviteter som fællesspisning, kortspil, musik, teater, istandsættelse af gamle møbler og meget mere.

Når man vælger seniorboligfællesskab som boform, prioriteres det sociale element højt. Det danner på mange måder rammen om livet i bofællesskabet. Beboerne er mere end blot gode naboer. Man indgår i et forpligtende fællesskab, der går ud på at skabe og vedligeholde tryghed og godt naboskab for og med hinanden. Graden af aktivitet og hvilke aktiviteter, der skal foregå, bestemmes af bofællesskabet selv.

OK-Fonden har erfaring for, at det typisk er fællesskabet og trygheden i fællesskabet, som vægtes højst hos de kommende naboer – og det er netop det, som OK-Fonden støtter op om.

Ud over de 24 boliger i seniorbofælleskabet planlægges yderligere 16 individuelle boliger, egnet for ældre seniorer.

 

 

Søsterbyggeriet Sundbakken i Horsens

OK-Fonden har indviet Seniorbofællesskabet Sundbakken, der på mange måder danner grundlaget for Seniorbofællesskabet Gilleleje.

Seniorboligerne vil komme til at omfatte ca. 30 boliger og skal placeres på Sundbakken i Stensballe, hvor det tidligere Bakkeskolen har haft til huse.

Læs mere om Sundbakken.

Boliger

Boligtype A – 75 m2

Boligen er indrettet med entre, hvorfra der er adgang til soveværelse, badeværelse og  køkken/opholdsstue. Fra soveværelset er der adgang til altanen/terrassen. Boligens køkken er indrettet med spiseplads i åben forbindelse med opholdsstuen. Fra opholdsstuen er der adgang til altan/terrasse og eget depotrum.

Boligernes gulve i stue, køkken og værelse er i lakereteg. I entré og badeværelserne er der lagt klinker i lys nuance. Vægge er malet hvide. På badeværelset er der hvide fliser på væggene i brusenichen.

Køkkeninventaret et fra HTH og hvidevarer er fra Zanussi. Køkkenet er udstyret med komfur, emhætte og køl/frys, og der er afsat plads og udført installationer til opvaskemaskine ved køkkenvasken.

I badeværelset er der afsat plads og udført installationer til en vaskemaskine og kondenstørretumbler.

Boligarealet er inkl. andel af fællesadgangsvej,
excl. andel af fælleshus.

Boligtype B – 91 m2

Boligen er indrettet med entre, hvorfra der er adgang til soveværelse, badeværelse og køkken/opholdsstue. Fra soveværelse og stue er adgang til et gæsteværelse eller kontor. Boligen er indrettet med mulighed for at gå hele vejen rundt i boligen, hvilket vil øge fornemmelsen af plads og øge tilgængeligheden.

Boligens køkken er indrettet med spiseplads der er i åben forbindelse med opholdsstuen. Fra opholdsstuen er der adgang til altan/terrasse og eget depotrum. Fra opholdsstuen er der endvidere adgang til ekstra værelse, der kan anvendes til kontor, gæsteværelse el.lign. Fra dette værelse er der også adgang til boligens altan/terrasse. Boligernes gulve i stue, køkken og værelser er i lakeret eg. I entré og badeværelserne er der lagt klinker i lys nuance.

Vægge er malet hvide. På badeværelset er der hvide fliser på væggene i brusenichen. Køkkeninventaret er fra HTH og hvidevarer er fra Zanussi. Køkkenet er udstyret med komfur, emhætte og køl/frys, og der er afsat plads og udført installationer til opvaskemaskine ved køkkenvasken.

I badeværelset er der afsat plads og udført installationer til en vaskemaskine og kondenstørretumbler.

Boligarealet er inkl. andel af fællesadgangsvej,
excl. andel af fælleshus.

Boligtype C – 102 m2

Boligen er indrettet med entre, hvorfra der er adgang til soveværelse, badeværelse og køkken/opholdsstue.

Boligens køkken er indrettet med spiseplads der er i åben forbindelse med opholdsstuen. Fra opholdsstuen er der adgang til altan/terrasse og eget depotrum. Fra opholdsstuen er der endvidere adgang til ekstra værelse, der kan anvendes til kontor, gæsteværelse
el.lign. Fra dette værelse er der også adgang til boligens altan/terrasse.

Boligernes gulve i stue, køkken og værelser er i lakeret eg. I entré og badeværelserne er der lagt klinker i lys nuance. Vægge er malet hvide. På badeværelser er der hvide fliser på væggene i brusenichen.

Køkkeninventaret er fra HTH og hvidevarer er fra Zanussi. Køkkenet er udstyret med komfur, emhætte og køl/frys, og der er afsat plads og udført installationer til opvaskemaskine ved køkkenvasken.

I badeværelset er der afsat plads og udført installationer til en vaskemaskine og kondenstørretumbler.

Boligarealet er inkl. andel af fællesadgangsvej, excl. andel af fælleshus.

Fælleshus

Seniorbofællesskabet har eget fælleshus, der indrettes med et stort fælleslokale med loft til kip, og
tilstødende solterrasser og køkken der udstyres med skabe og hvidevarer, så der kan laves mad til fællesspisning, fester, fødselsdage eller private sammenkomster.

Fællesrummet tænkes også brugt til fællesaktiviteter eller møder. Fælleshuset rummer desuden garderobe, depot, toiletter, bad og et gæsteværelse, som kan anvendes som aktivitetsrum til mindre grupper – fx kortklubben, strikkeklubben, dartklubben.