Hospice Søndergård / Artikler / Arkiver for thomas

De døendes rettigheder

  • Jeg har ret til at blive behandlet som et levende menneske, lige frem til min død.
  • Jeg har ret til at bevare håbet, uanset om det jeg håber på, skifter.
  • Jeg har ret til pleje og omsorg fra dem, som bevarer et håb selvom det forandrer sig.
  • Jeg har ret til at udtrykke mine følelser i forhold til min forestående død, på min egen måde.
  • Jeg har ret til at deltage i beslutninger, som gælder mit velfærd.
  • Jeg har ret til fortsat at forvente medicinsk behandling og pleje selvom målet ikke længere er, at jeg bliver rask, men at jeg føler velbefindende.
  • Jeg har ret til ikke at dø ensom.
  • Jeg har ret til at være smertefri.
  • Jeg har ret til at få ærlige svar på mine spørgsmål.
  • Jeg har ret til ikke at blive ført bag lyset.
  • Jeg har ret til at få hjælp af og til min familie, til at acceptere min død.
  • Jeg har ret til at dø rolig og med værdighed.
  • Jeg har ret til at beholde min individualitet og ikke fordømmes for mine beslutninger, selvom de går imod andres opfattelse.
  • Jeg har ret til at diskutere og udtrykke mine religiøse og åndelige oplevelser, uanset hvad de betyder for andre.
  • Jeg har ret til at forvente at den menneskelige krops ukrænkelighed respekteres efter min død.
  • Jeg har ret til at blive plejet af omsorgsfulde, medfølende og dygtige mennesker, der forsøger at forstå mine behov og som oplever det som givende at hjælpe mig med at møde min død.
Hospice Søndergård / Artikler / Arkiver for thomas

Frivillige bringer livet udefra ind på stuerne på hospice

Frivillige har en stor rolle på Hospice Søndergård. De bringer normaliteten indenfor. Og er det friske pust på stuerne.

På Hospice Søndergård har vi haft frivillige tilknyttet stort set inden vi åbnede. Lokalområdet var meget nysgerrige på opførelsen af hospice, så flere af vores frivillige har været med ”ved første spadestik”. Og stod på spring, da vi tog bygningen i brug.

Frivillige har mange forskelligartede opgaver som alle arbejder for at gøre oplevelsen for vores beboere og deres gæster endnu bedre. Så det er alt fra medmenneskelig omsorg, trilleture, holde i hånd, oplæsning, oppyntning af hospice, opfyldning, pasning af blomster og sidst men ikke mindst planlægning og afholdelse alle vores aktiviteter som vi er kendt for.

Udover at være en kæmpe stor hjælp og glæde, er de frivilllige også fantastiske ambassadører for vores hospice og hospice-sagen som helhed. Og de inviterer gerne deres familie, venner og netværk ind på hospice, så de ved selvsyn kan se, hvor dejligt et sted det er.

Jeg er 23 år gammel, anden års studerende på Metropol og jeg har de seneste to år arbejdet som frivillig på Hospice Søndergård.

På studiet er der fuld fart på og det kræver engagement og fordybelse at tilegne sig komplekst teoretisk stof i et aktivt studiemiljø.
Hospice er en anden virkelighed. På trods af de triste og alvorlige omstændigheder er der en dejlig rar stemning mellem os alle: beboere, sygeplejersker og frivilliggruppen. Vi har en atmosfære af nærvær, respekt og tillid og hospice Søndergaard har hjemme i rigtig skønne fysiske rammer og omgivelser.

Jeg synes det er dejligt at få koblet de to verdener sammen og jeg nyder meget at kunne give en hjælpende hånd til beboerne eller få en lille snak hvis der er lyst til det.
Jeg kan kun anbefale andre at blive frivillig. Det er skønt at kunne hjælpe og bidrage til både de praktiske gøremål og det sociale miljø der er på Hospice Søndergaard.

– Pernille

Jeg blev frivillig på Hospice Søndergård ved en tilfældighed, jeg hørte om stedet på et møde i Våge tjenesten i Furesø, blev interesseret og henvendte mig for at høre mere.

Allerede ved det første møde, blev jeg klar over, at her ville jeg gerne arbejde. Stedet emmer af ro og harmoni, jeg blev modtaget med stor venlighed og åbne arme af personale og de mange andre frivillige, jeg følte mig velkommen.

Efter nogle intro-vagter sammen med andre frivillige, valgte jeg at arbejde i Cafeen, hvor jeg laver kaffe, anretter aftensmad osv., men ikke mindst taler med de beboere og pårørende som kommer i Cafeen. Det er meget forskellige samtaler, lige fra helt dagligdags emner, til alvorlige samtaler om den situation beboerne befinder sig i, ofte om familien. Det er meget givende at få lov til at lægge øre til, og en gang imellem hjælper det måske et menneske at få sat ord på noget.

Man kan spørge sig selv hvorfor man vælger at være frivillig. Jeg tror det for mit vedkommende er et behov for at gøre det, jeg føler er rigtigt, det giver mig meget tilbage. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg nok altid har lavet en del frivilligt arbejde.

På Hospice Søndergård møder man også en masse andre frivillige, både til vore møder og på kurser er der meget at tale om og så hygger vi os.

Vi er også meget forskellige, jeg arbejder for eksempel med Pernille som er i tyverne, studerer og vældig sød, hun er et frisk pust i mit 77-årige liv. Vi har et rigtig godt samarbejde.

Der er mange grunde til at vælge at være frivillig på Hospice Søndergård, nu har I fået mine.

– Tove

Hospice Søndergård / Artikler / Arkiver for thomas

Aftentur med Rosalina

Solen gaber søvnigt bag et træ. Og skyggerne bliver lilla og lange. Månen træder frem. Den står i næ.
Jeg siger :”Nu må klokken være mange.” “Næh” sir Rosalina,”det er som´ren der er slut.

Solen gaber søvnigt bag et træ.
Og skyggerne bliver lilla og lange.
Månen træder frem. Den står i næ.
Jeg siger :”Nu må klokken være mange.”
“Næh” sir Rosalina,”det er som´ren der er slut.
Fra nu af bliver det efterår minut for minut”
Åh ja – åh ja, åh ja, åh ja.

Dagen bliver en skygge af sig selv.
Og solen afløst af en spinkel måne.
Men her er nu pænt alligevel.
Så inden vi går, bliver vi stå´nde.
Vi er blevet ældre går det pluds´lig op for mig.
Nu føles her lidt køligt på Hjortekærsvej.
Åh ja – åh ja, åh ja, åh ja.

Jeg bliver trist og vemodsfuld hver år.
Omkring den tid hvor sommeren ender.
Erkendelsen af årene der går.
Et løvfald i livets kalender.
Jeg bliver ti år ældre på ti minutters tid.
Og himlen bliver så dyster, og månen gullighvid.
Åh ja – åh ja, åh ja, åh ja.

Og mit liv passere nu revy.
Men kun de dumme ting kan jeg erindre.
Så bliver månen opslugt af en sky.
Min modstandskraft bliver mindre og mindre.
Jeg sir:”Rosalina, lad os hel´re vende om.
Nu må vi ta´ lidt hensyn til min alderdom.”
Åh ja- åh ja, åh ja, åh ja.

Da sir Rosalina:”Ved du hvad –
Jeg glæder mig til efteråret kommer.
Det har altid gjort mig stærk og glad.
Jeg syns´ jeg går i stå når det er sommer.
Efterårets farver har glød og temperament –
Jeg føler mig som genfødt hver eneste gang!”
Åh ja – åh ja, åh ja, åh ja.

Fra mit hjerte falder tunge sten.
Tænk at Rosalina er min kone !
Jeg bliver ganske let i mine ben.
Det´ligefør de flyver ud af sko´ne.
Stjerner viser stjernebill´der over land og by.
Endnu er natten ung, endnu er verden ny !
Åh ja – åh ja, åh ja, åh ja.

Hvorfor se tilbage når man  hel´re vil se frem
Jeg og Rosalina tager Karlsvognen hjem.
Åh ja – åh ja, åh ja, åh ja.

Benny Andersen