fbpx

Information om Coronavirus

På grund af Corona-virus modtager vi indtil videre ingen besøg på vores plejehjem, bosteder eller hospice.

Kære beboere og pårørende

I OK-Fonden har vi fulgt udviklingen i Coronasmitten nøje og løbende taget vores forholdsregler.

Efter den alvorlige udmelding på statsministerens og de offentlige myndigheders pressemøde onsdag den 11. marts, skærper vi vores indsats yderligere.

Vi har nedsat en krisegruppe til at håndtere de mange spørgsmål og udfordringer, der følger af den seneste udvikling.

Vores personale står sammen om at passe på de mest sårbare i vores samfund, og vi vil værdsætte jeres forståelse for de begrænsninger og retningslinjer, vi er nødt til at indføre for at kunne udføre vores arbejde.

Tak for jeres hjælp og forståelse.