fbpx

Det nye byggeri kommer nærmere

Efter tre års støv og støj er byggeprocessen ved at komme til en ende.

En landsby i byen

Himmelev Gl. Præstegård, der er en selvejende institution under OK-Fonden skal opføre ialt 78 nye tidsvarende boliger til ældre i Himmelev i den nordlige del af Roskilde.

RUBOW arkitekter A/S har sammen med ingeniørfirmaet Balslev og Opland Landskabsarkitekter tegnet en nytænkende plejeboligbebyggelse, der fra foråret 2014 opføres på grunden, hvor plejehjemmet ligger idag, begyndende med 16 nye seniorboliger til erstatning for den nuværende ældreboligbebyggelse, Præstegårdshaven.

Projektet gennemføres i totalentreprise i samarbejde med entreprenørfirmaet Hald og Halberg A/S med Arkitema og Dominia som henholdsvis arkitekt- og ingeniørrådgivere.

Bebyggelsesplanen tager afsæt i tanken om landsbysamfundet. Landsbyen har en dynamisk struktur der er karakteriseret ved varierede rumforløb, intime pladser, grønne stræder, visuelle markeringer af de enkelte boliger samt det store samlende torv.

Kompositionen skaber et plejehjem med et humant, åbent udtrykt der med sin arkitektur og udformning understøtter tanken om en værdig alderdom i smukke, gedigne og genkendelige omgivelser samt danner en sammenhængende helhed med højst muligt præg af et samhørighed og identitet.