fbpx

https://vafo.dk/debat/taknemmelige-efterladte-vores-mor-har-paa-alle-maader-rost-og-vaeret-tilfreds-og-glad-for-personalet

Taknemmelige efterladte: Vores mor har på alle måder rost og været tilfreds og glad for personalet

21 okt. 2024 kl. 20:01

Henrik Jacobsen, Hartmannsvej 16, Vejle, indsendt sammen med søsteren Anette Kjærulff

Læserbrev:

Tirsdag 23. juli døde vores mor, Jytte, som i de sidste godt to år boede på plejecentret Betty Sørensen Parken i Mølholm.

Et par dage senere var familien derfor samlet til flytning af møbler og rengøring af lejlighed.

Omkring frokost observerede vi ældre borgere på 1. sal på en solrig dag nyde udsigten til Vejle Fjord, mens de blev serviceret med frokost af smilende plejere, som synes at nyde samværet ikke kun med borgerne, men også indbyrdes.

Og hvor er dette dog karakteristisk for Betty Sørensen Parken. Altid føler man sig velkommen som pårørende, og hvor har vores mor på alle måder rost og været tilfreds og glad for personalet, som har været omkring hende.

Plejecentret har mange tilbud til beboere og pårørende – senest en fantastisk kulturuge – hvor tilslutningen naturligvis varierer afhængigt af fysisk tilstand og humør.

Personalet synes at fungere som en enhed, hvor man har det rart og nyder omgang med både borgere og med hinanden.

Fra os pårørende skal der lyde en stor tak til samtlige ansatte i Betty Sørensen Parken – specielt i en tid, hvor vi i samfundsdebatten ser mange kritiske artikler omkring den danske plejesektor.

Skulle der uddeles priser til plejecentre i Vejle-området, ville vi som pårørende uddele topkarakterer.

DHL STAFET 2024

Udover motion, var der også fest og farver da Betty Sørensen Parkens fantastiske personale deltog ved det årlige DHL stafet i Århus.

SOMMEREN 2024

Sommervejret lader vente på sig, men kalenderen fortæller, at nu er vi i juli måned og dermed er det sommer og sæson for sol, strand, lyse varme aftener og ferier.

Efter en vellykket Kulturfestival i juni, – afviklet i kølige temperaturer, er vi klar til at tage hul på de næste glædesgivende arrangementer, hverdag og aktiviteter, der tager afsæt i sommer og vejrets formåen.

Ugen efter kulturfestivalen havde vi et sundhedsfagligt tilsynsbesøg af Styrelsen for Patientsikkerhed. Disse gennemgik bl.a. stedets håndtering af medicin, dokumentation, faglige instrukser og introduktion af nyt personale. Personalet blev interviewet, medicin-æsker og sygeplejedepot gennemset samt journaler gennemgået. Her fandtes ingen fejl eller mangler, ej eller i måden vi arbejder med beboernes sikkerhed. Efterfølgende er udarbejdet en rapport, der både er tilgængelig på vores og styrelsens hjemmeside.

I Betty Sørensen Parken afvikles udover sommeraktiviteter også personaleferier. Det sidste over en periode fra tidlig juni til hen i september, – dog mest massiv i juli og begyndelsen af august. Til at erstatte de ferierende folk, har vi igen i år været så heldige at få fat i en del unge og friske mennesker, der vil hjælpe os alle igennem en forhåbentlig dejlig sommer. Dette både til plejeområdet, men også i køkken og rengøringen vil der opleves enkelte nye ansigter. Tag vel imod dem – det kan være at de senere retter næsen mod en uddannelse indenfor sundhedsvæsnet, hvilket vil være ønskeligt og nødvendigt, hvis det danske velfærdssamfund skal bestå i fremtiden.

Betty Sørensen Parken har 18 års fødselsdag d. 8.8.24 – stedet bliver voksen, myndig og burde nu være gammel nok til at flytte hjemmefra !!! Dette markeres med en udflugt ud af huset – en udflugt til Spejderbakken i Grejs, med mulighed for overnatning. En invitation med yderligere informationer er udsendt.

Afsluttende kan jeg oplyse, at sekr. Marianne afvikler ferie i ugerne 32, 36 og 37. Ebbe – 33, 34 og 35 og jeg 29, 30 og 31.

Med dette ønskes alle en rigtig god sommer med masser af dejlige og hyggelige oplevelser rundt om i sommerlandet.

Inger Marie

Tak til alle jer, der gjorde kulturfestivalen mulig.

I uge 24 havde vi fornøjelsen af at åbne op for den 11. Kulturfestival med overskriften

”Den Royale Fest – Alt Er Godt!”

En kulturfestival spækket med interessante, humoristiske og ikke mindst livsbekræftende aktiviteter – alt sammen med det formål at samle børn, unge, voksne og ældre fra nær og fjern og sammen dyrke samt styrke fællesskabet og det aktive liv.

Det var med stor spænding og opmærksomhed at vi d.10.6 åbnede op for årets kulturfestival.

Nu, hvor alt ligger bag og det meste ryddet af vejen, er det med stor glæde at se tilbage på nogle fantastiske og mindeværdige dage .

Kulturfestivalen er ikke kommet af sig selv. Havde det ikke været for den store opbakning fra frivillige udefra, beboere samt et engagereret personale og deres familiemedlemmer, havde ugen ikke været en realitet.

En kæmpe tak herfor – vi har haft det sjovt og dejligt med jer alle og til fulde nydt de relationer og opdagelser, festivalens mange aktiviteter har givet på kryds og tværs – hvilket kun styrker fællesskabet. Vi ønsker jer alle en varm og dejlig sommer og håber at se jer igen, hvis 2025 skulle stå i kulturfestivalens tegn.

Kostfaglig køkkenmedarbejder

BETTY SØRENSEN PARKENS BEDSTE KØKKENTEAM MANGLER EN KOLLEGA – ER DET DIG ???

så send hurtigt en ansøgning !!!!!

Vi ønsker at du:

  • er kostfaglig uddannet, eller har nogen erfaring inden for madproduktion, diæter og evt. dysfagi
  • er ansvarlig og har gode samarbejdsevner

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

  • produktion af såvel ”det kolde som varme”
  • udvikling og produktion af div. diæter specielt dysfagi
  • servicering af centret og parkens beboere samt udefrakommende gæster
  • modtage bestillinger
  • forestå arrangement ex. receptioner og konfirmationer
  • rengøring i køkkenet
  • samarbejde med plejepersonalet

Vi tilbyder en arbejdsplads:

  • med højt til loftet og en uformel omgangstone, hvor humor og fleksibilitet vægtes højt.
  • med fokus på faglig udvikling og gode arbejdsforhold som ex. sundhedsforsikring.
  • dygtige, sjove og engagerede kolleger
  • introduktion og løbende sparring, hvor der er plads til forskellighed og skæve ideer.

Ansættelsesforhold:
Stillingen er på 25 – 35 t. gennemsnitlig pr. uge, overvejende i dagtimer, – aftenarbejde forekommer
gennemsnitlig 4 hverdagsaftener kl. 14 – 20, hver 4 uge.
Tiltrædelse snarest, eller efter aftale.
Ansøgning sendes hurtigst muligt til ier@ok-fonden.dk, med angivelse af ønsket timeantal og mulighed for tiltrædelse, vedhæft CV og kopi af uddannelsesbevis.

Kontaktpersoner:
For yderligere oplysninger henvises til kontaktpersoner
Souschef Ebbe Nørgård eller centerchef Inger Marie Eriksen på tlf. 76 60 81 00 eller på
www.ok-bsp.dk
Adresse: Betty Sørensen Parken 14 A, 7100 Vej