fbpx

Om os

Dr. Ingrids plejehjem Bøgehøjgård er bygget i 1973 af Dansk Røde Kors. Indtil sin død var Dronning Ingrid protektor for plejehjemmet.

Bøgehøjgård drives i dag af non-profit organisationen OK-Fonden.

Bøgehøjgård var de første ca. 20 år et selvstændigt plejehjem og var derefter integreret med hjemmeplejen i en årrække. Efter 1. maj 2003 er plejehjemmet atter selvstændigt med egen ledelse og fast medarbejderstab.

Der er i alt 47 boliger på plejehjemmet. Heraf er der 1 særlig ægteparbolig, 2 aflastningsboliger og 12 boliger til midlertidigt ophold. Alle boligerne er indrettet med kombineret stue og soverum, entré med lille te-køkken og garderobeskabe og eget bad og toilet. Fra hver bolig er der udgang til en lille terrasse. Boligerne er møbleret med seng, sengebord, nødkald, TV- og telefonstik. Derudover er aflastningsboligerne og boligerne til midlertidigt ophold også møbleret med et lille bord og 2 spisebordsstole, en hvilestol, lamper, fjernsyn, billeder og gardiner.

Der er ansat ca. 70 medarbejdere fordelt på pleje og omsorg, køkken, sygepleje, aktivitet og træning, rengøring, varmemester og administration. Ledelsen består af en plejehjemsleder og to afsnitsledere. Der er tilknyttet omsorgstandpleje, frisør og fodpleje.

Fokus på hjemligt miljø

Hver beboer har en kontaktperson, som er ansvarlig for, at dagligdagen fungerer bedst muligt. Dette gælder både den daglige pleje og omsorg, aktivitet og tværfaglig kontakt. Vi lægger stor vægt på samarbejde og åben dialog med beboerens familie og venner.

På Bøgehøjgård tilstræber vi et hjemligt miljø med fokus på selvbestemmelse, medindflydelse og videreførelse af beboerens tidligere liv.

Alle måltider tilberedes i plejehjemmets eget køkken. Vi lægger vægt på at servere indbydende retter af god kvalitet og på at skabe en god og hyggelig atmosfære omkring måltiderne.

Vision for Plejehjemmet Bøgehøjgård

  • Vores mission er at bidrage til størst mulig livskvalitet for beboerne.
  • Vi er kendt for at være et attraktivt plejehjem.
  • Vi skaber et hjem for beboerne gennem gode rammer for ro, nærvær, fællesskab og aktiviteter.
  • Vi giver beboerne indflydelse på hverdagen gennem dialog og respekt for individuelle ønsker og behov.
  • Vi støtter beboerne i selv at udføre så mange daglige gøremål som muligt.
  • Vi har pårørende, der føler sig hjemme og som bidrager til et naturligt fællesskab.
  • Vi bruger de pårørendes ressourcer til at fastholde en god og tryg hverdag for beboerne.
  • Vi har medarbejdere, der har faglig stolthed og et højt fagligt niveau.
  • Vi har medarbejdere, der deltager aktivt i kompetenceudvikling.
  • Vi har positive medarbejdere, der med overskud fremmer humor og humør i hverdagen.
  • Vi har en ledelse, der er synlig og nærværende.

Målsætning

Plejehjemmet Bøgehøjgård har den overordnede målsætning at skabe en hverdag med trivsel, sammenhæng og trygge rammer for vores beboere. Det er samtidig vores mål at skabe en arbejdsplads med trivsel, tryghed og udvikling for vores medarbejdere. Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov, som vi til enhver tid respekterer og prioriterer. Vi ønsker, at Bøgehøjgård skal opleves som et hjem, snarere end et plejehjem

Livets afslutning

OK-Fondens vision er, at Livet skal leves – hele livet.

Vi ved, at også livets afslutning er mindst lige så vigtigt at få tilrettelagt og taget hånd om. Præcis på den måde det enkelte menneske eller familien ønsker det.

Derfor er livets afslutning en lige så væsentlig del af OK-Fondens værdigrundlag som visionen om, at Livet skal leves – hele livet.

Vi vil meget gerne i dialog med hver enkelt beboer og familien om tilrettelæggelsen af den sidste tid.

Vi har gennem den seneste tid styrket vores medarbejderes faglighed og fokus på dette område betydeligt, for at sikre størst mulig tryghed helt frem til livets afslutning – og for familien også tiden derefter.

Vi ved, at dette emne kan være svært at tale om, og respekterer derfor, at “tiden skal være moden til det” og at det skal foregå “under de rigtige rammer”.

Giv derfor gerne udtryk for, hvordan vi skal tilrettelægge denne dialog sammen med jer.