fbpx

Store glæder – og en svær tid

Det har været et vildt år! Også i OK-Fonden. Corona har vendt op og ned på hverdagen med værnemidler, besøgsrestriktioner og savn. Vi er rykket tættere sam­men – med afstand. Beboere og pårørende har været enestående tålmodige og bakket op, også når det har været svært. Medarbejderne har gjort alt, hvad de kan, for at passe på beboerne og på hinanden. Og sammen bliver vi ved at insistere på at finde veje for, at livet kan leves – hele livet.

2020 er også året, hvor OK-Fonden har nået nye, fantastiske milepæle.

I psykiatrien har vi udvidet målgruppen til at omfatte de helt unge med overtagelsen af Høng Erhvervsskole, hvor psykisk sårbare unge fra 15 år kan få støtte til at opbygge en velfungerende tilværelse.

Danske Care er blevet en del af OK-Fonden, så vi frem­over kan formidle plejehjælpere og specialiseret syge­pleje til mennesker i deres eget hjem.

OK-Fonden og PFA er gået sammen i et selskab, som i de kommende år bygger friplejehjem og ”Boliger for Livet”, som er seniorbofællesskaber og seniorboliger, der er indrettet, så man kan blive boende livet ud, også hvis man får behov for hjælp og pleje.

Alt sammen en del af strategien for de kommende år, hvor langt flere får muligheden for at vælge OK-Fonden. Mere end 1.000 af vores kollegaer har været involveret i udviklingen af målsætningerne, og vi glæder os til at realisere planerne.

Tak til vores beboere, pårørende, medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere. Vi kan kun gøre det, vi gør, fordi vi gør det sammen. Vi glæder os til at forsætte det gode samarbejde i det nye år.

Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt og lykke­bringende nytår.