fbpx

Lotte sagde farvel til Gunvor

Selvom Dannebro vajede foran OK-Fondens plejehjem Lotte, så var det også en sørgelig dag. Lotte og OK-Fonden skulle sige farvel til Gunvor Hector, der har været chef på Lotte det sidste halvandet år.

Gunvor har været en del af OK-Fonden i mange år. Først på OK-Fondens plejehjem, Baeshøjgård i Vig, hvor hun var med til at bygge plejehjemmet op og siden hen drev det i mange år.

I og for sig var Gunvor gået på pension, men da der opstod en mangel på en chef på plejehjemmet Lotte, var Gunvor heldigvis til at overtale til at komme tilbage. Det var egentligt ment som en kortere periode på et par måneder, men Gunvor har det med at gøre sig uundværlig.

Vi takker Gunvor for at tage endnu en tørn og ønsker hende alt held og lykke fremover.

Galleri