fbpx

50 er ingen alder… (Glædelig Jul!)

Og dog på blot 50 år har OK-Fonden udviklet sig fra en pensionistklub på Frederiksberg via én mands mod og fantastiske idéer – til en professionel organisation med mere end 2.000 ansatte og efterspurgte plejehjem, psykiatriske bo- og behandlingssteder, hospice og seniorbofællesskaber i hele Danmark. OK-Fonden har uden tvivl udviklet sig over de 50 år, men værdigrundlaget og visionen er den samme – at mennesker kan forfølge deres drømme, uanset livssituation, alder og helbred.

Det forgangne år blev endnu et mindeværdigt år.

Foruden 50-års jubilæum med et brag af en fest, så foretog OK-Fonden også et større generationsskifte i ledelsen i 2019. Paul Erik Weidemann blev, efter knap 12 år som administrerende direktør, ny bestyrelsesformand i OK-Fonden. Ulrik Ahrendt-Jensen blev administrerende direktør. Michael Brostrøm skiftede til næstformandsposten. Eva Lunding Olsen er fortsat direktør.

2019 var også endnu et år, hvor vi har skabt varme, livsglæde og fællesskab på vores plejehjem, i psykiatrien og på vores hospice.

Tak til vores beboere, pårørende, medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere. Vi kan kun gøre det, vi gør, fordi vi gør det sammen. Vi glæder os til at forsætte det gode samarbejde i det nye år, der forhåbentlig bliver lige så mindeværdigt som det forgangne.

Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

Livet skal leves – hele livet.