fbpx

Vi søger en ny afdelingsleder til OK-Fonden Odense

Nærværende, praksisnær afdelingsledere der kan understøtte medarbejdernes forståelse af opgavernes retning, rammer, råderum og centrale relationer søges til OK-Fondens enheder i Odense - Dyruphus og Gurli-Vibeke.

Livet skal leves - hele livet

Sammen med os skal du arbejde for, at vores beboere har et indholdsrigt liv med baggrund i OK-Fondens vision om, at

Livet skal leves – hele livet

Vores afdelingsleder har rykket teltpælene op og er flyttet på den anden side af Storebælt. Vi ønsker fremadrettet en afdelingsleder til hver enhed til vores organisation i OK-Fonden Odense.

OK-Fonden Odense består af to demensenheder med henholdsvis 27 beboere på Dyruphus samt et dagcenter og 26 beboere på Gurli-Vibeke.

OK-Fonden Odense er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Odense Kommune, hvorfor Odense kommune er en central samarbejdspartner.

OK-Fonden og Odense Kommune samarbejder omkring Danmarks første Demenslandsby, ”Byen for Livet”.

Kerneopgaven

Kerneopgaven

 ”At skabe et meningsfuldt og værdigt liv med oplevelsen af tryghed og omsorg for den enkelte beboer”

Vores fokus er beboerne. Retten til at fortsætte med at leve sit liv, som man ønsker, selv om man bor på institution.

Du bliver medansvarlig for fortsat at fokuserer på den gode udvikling organisationen er i. Dette med blik for helheden og med udgangspunkt i den anerkendende og faglige tilgang.

Vi forventer, at du gennem en åben, tillidsfuld og involverende kommunikation engagerer dig i de fastsatte visioner og strategier og er med til at skabe arbejdsglæde og trivsel i de nuværende mål og rammer.

Du formår at være agil og forandringsparat og kan gå forrest for at definere og motivere medarbejderteamet i den daglige opgaveløsning. Du kan fremme og udleve organisationens værdier, skabe helhed og sammenhæng og værdsætte succeser.

Dine kompetencer

  • Du har en sundhedsfaglig viden, som du formår at omsætte i din faglige ledelse.
  • Du har lyst til nærværende personaleledelse.
  • Du kan skabe værdi i kraft af følgeskab.
  • Du har en motiverende, støttende og anerkendende ledelsesstil.
  • Du har et rummeligt menneskesyn og skaber relationer præget af respekt, gensidighed og ligeværdighed.
  • Du kan samarbejde på tværs i vores egne enheder og ind i den samlede organisation, OK-Fonden
  • Du er klar og tydelig i din kommunikation og benytter feedback.
  • Du kan understøtte og videreudvikle faglighed og kvalitet.
  • Du har kendskab til, og interesse for arbejdet i den psykiatriske snitflade.
  • Du har erfaring med IT og sundhedsfaglig dokumentation.

Kvalifikationer – faglig profil 

  • Relevant sundhedsfaglig baggrund så som sygeplejerske eller terapeut.
  • Erfaring med lignende stilling evt. suppleret med relevant lederuddannelse.
  • Viden og erfaring med personaleledelse.
  • Gerne erfaring med psykiatri, demens, pleje og omsorg.

Den samlede organisation, OK-Fonden Odense tilbyder

  • Tværfaglig medarbejdergruppe hvor du blandt andet møder fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, SSA, SSH, serviceassistent, pedel, pædagoger, administrativ. medarbejder, økonoma, kok og en integreret gruppe på 45 fleksjobbere der varetager praktiske opgaver.
  • Mulighed for bredt ledelsesrum
  • En arbejdsplads, hvor du vil få stor medindflydelse.
  • En organisation, hvor der er højt til loftet og plads til at tænke nyt og kreativt.
  • Et uformelt miljø, der er baseret på ansvar, tillid, respekt og trivsel.
  • Supervision ved Marte Meo terapeut for medarbejdere og pårørende.
  • Uddannelsessted for sygeplejestuderende og psykiatrisk praktiksted for SSA elever.

 Vi tilbyder dig

  • Et arbejdsklima med korte beslutningsveje og nærhed til nærmeste leder.
  • Sparring og dialog med centerchef.
  • Sparring og vidensdeling med kollegaer i den samlede organisation, OK-Fonden.
  • Inddragelse i den fortsatte udvikling i organisationen,
  • Et trygt og tillidsfuldt samarbejdsmiljø.
  • En bred ledelsesplatform.
  • Et åbent, rummeligt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads med engagerede og dedikerede medarbejdere og ledere.